 
 
   
Nøddeagtige, brune ris passer godt sammen med jordnødder og
en sursød blanding af frugt og grønsager i denne syrlige kombination. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 30 min. 
 
# Ingredienser
300 g brune ris 
1 bundt forårsløg 
1 rød peberfrugt 
125 g radiser 
425 g ananasstykker på dåse i egen saft, afdryppede 
125 g bønnespirer 
90 g tørristede jordnødder 
 
DRESSING 
2 spsk jordnøddesmør 
1 spsk jordnøddeolie 
2 spsk lys sojasauce 
2 spsk hvidvinseddike 
2 tsk klar honning 
1 tsk chilipulver 
½ tsk hvidløgssalt 
peber 
 
* Tilberedning
1. Hæld risene i en gryde og dæk dem med vand. 
Bring det i kog, læg låg på og lad dem simre i 30 min, til
de er møre. 
 
2. Imens hakkes forårsløg med en skarp kniv. 
Peberfrugten udkernes og hakkes, og radiserne skæres i tynde
skiver. 
 
3. Dressing: Pisk jord nøddesmør, jord nøddeolie, sojasauce,
eddike, honning, chilipulver, hvidløgssalt og peber sammen i en lille skål. 
 
4. Risene afdryppes og hældes i en varmebestandig skål. 
 
5. Varm dressingen i en lille gryde i 1 minut, vend den i
risene og bland godt. 
 
6. Rør hurtigt ananasstykker, forårsløg, peberfrugt,
bønnespirer og jordnødder i risene. 
 
7. Hæld den varme rissalat op på et varmt serveringsfad. 
 
8. Arranger radiseskiverne rundt om salaten og server
straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 464. Sukker 17 g. Proteiner 15 g. Fedt 24 g.
Kulhydrater 52 g. Mættede fedtsyrer 4 g. 
 
 


 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Salater
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.