Denne dejlige suppe med spinat, kylling, champignon, og løse
ris smager fuldstændig fortryllende. På toppen er der bladselleri og feta som
giver suppen fylde. Inspirationen kommer fra det kinesiske køkken.
# Ingredienser
100 g feta
1 finthakket skalotteløg (ca. 25 g)
3 stilke bladselleri i tynde stave (ca. 100 g)
Suppe:
100 g friske spinatblade
300 g inderfilet af kyllingebryst
25 g smør
1½ liter hønsebouillon
1½ dl løse ris, parboiled (ca. 125 g)
2 spsk kartoffelmel
200 g champignon i tynde skiver
½ dl japansk soja
Tilbehør: Groft brød.
* Tilberedning
Skær osten i tynde skiver og bræk hver skive i brud.
Anret feta, skalotteløg og bladselleri i skåle hver for sig.
Stil dem tildækket i køleskabet.
Suppe: Skyl spinatbladene i flere hold koldt vand, tør dem
og skær dem i strimler.
Skær kyllingekødet i meget tynde strimler.
Lad smørret, blive gyldent i en dyb gryde, fx en wok.
Brun kødstrimlerne ved kraftig varme i ca. 2. min og tag dem
op.
Hæld bouillonen i gryden og bring den i kog.
Tilsæt risene og kog dem ved svag varme og under låg i ca.
15 min.
Sluk for varmen.
Drys kartoffelmel over kødet og bland det godt sammen.
Kom kød og champignon i suppen under omrøring (herefter må
suppen ikke koge).
Smag til med soja og tilsæt spinaten.
Server straks suppen sammen med feta, skalotteløg og
bladselleri.
Tips: Spinaten kan erstattes af ca. 25 g kørvelblade (ca. 3 dl).
Se alle de bedste opskrifter med Spinat
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.