 
 
  
Kogebog.dk er det bedste sted med tusindvis af gode opskrifter og vejledning til at lave dejlig mad. Fine billeder på alle madopskrifter. Kig ind og se udvalget 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 1¼-1½ time. Let at lave. Mellem pris. 4 personer. 
   
# Ingredienser til
Svinekam, italiensk
1¼-1½ kg svinekam uden svær 
salt og peber 
1½ spsk olie 
3 fed hvidløg 
1 lille grøn peberfrugt 
2½ dl tomatjuice 
1 dl hvidvin eller vand 
1 kvist frisk merian eller 1 tsk tørret 
1 spsk maizenamel 
*
Sådan laves Svinekam, italiensk
1. Rids kødets overflade i rudemønster, hvis der er et tyndt
fedtlag, og gnid det med salt og peber. 
Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver. 
Skyl peberfrugten og befri den for kerner og frøstol og skær
den i smalle strimler.
 
2. Varm olien i en stegegryde og brun kødet på alle sider. 
Kom hvidløg og peberfrugt i og lad dem svitse med få min. 
Tilsæt tomatjuice, hvidvin/vand og merian. 
Dæmp varmen og lad kødet mørne ved svag varme under låg 1¼-1½
time. 
Vend det en gang undervejs. 
 
3. Tag kødet op og lad det hvile tildækket, mens saucen laves.
Rør maizenamelet glat med lidt koldt vand og pisk det i saucen.
Lad den koge få min og smag den til. 
Er skyen for kraftig, kan den tilsættes lidt vand. 
 
4. Skær kødet i ikke for tykke skiver med en skarp kniv og læg
dem i et halvdybt fad. 
Øs lidt af saucen over og server resten til. 
 
Tips: Server kødet med Fettuccine
verdi, Ris, løse, gerne
blandet med Ris, vilde og fx
letkogt broccoli eller Porrer,
kogte. 
Kartofler,
bagte i kålblade eller Kartoffelpandekager er
også velegnet tilbehør. 
Hvidløgsmængden kan nedsættes, eller undlades. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekam
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------