Start dagen med manér med en portion dekadente eggs
florentine, som kan blive endnu festligere med en skefuld stenbiderrogn på
toppen. Eller lidt røget laks ved siden af.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 20 min.
# Ingredienser
250 g frossen hel
spinat eller 400 g frisk
smør/margarine
salt, peber fra kværn
4 æg
4 skiver franskbrød
Sauce:
25 g smør/margarine
1½ spsk hvedemel
1½ dl mælk
1 dl piskefløde
1½ dl reven ost
* Fremgangsmåde
1. Smelt fedtstoffet
til saucen.
Rør melet i og spæd
med mælk og fløde.
Lad saucen koge 3-5
min.
Tag kasserollen fra varmen og rør osten i.
Hold saucen varm, men
den må ikke koge.
Smag den til med
salt og peber.
2. Optø den frosne
spinat i et dørslag.
Pres vandet ud.
Svits den optøede
eller den letkogte friske spinat i lidt fedtstof.
Drys med salt og
peber. Hold spinaten varm.
3. Æggene skal
pocheres (se tips).
Rist brødskiverne.
Læg brødet i et
ovnfast fad og fordel spinaten over, derefter de pocherede æg.
Hæld saucen over.
6. Gratiner retten
under grillen eller ved kraftig overvarme til overfladen er gylden, 3-5 min.
7. Serveres med det
samme, enten som frokostret eller som aftensmad med tomater til.
Røget laks og/eller stenbiderrogn passer meget fint til Toast Florentine - det
er luksus.
TIPS:
Brug så friske æg som muligt, når du skal pochere æg.
Sådan pocherer du æg:
Bring 1 liter vand i
kog med 1 tsk salt og 2 tsk eddike.
Vandet skal kun
boble svagt, ikke bulderkoge.
Slå et æg ud i en
kop og lad det glide ned langs siden af gryden/kasserollen.
Saml straks hviden
omkring blommen ved hjælp af to skeer.
Lad ægget syde i det
varme vand ca 3 min.
Tag det op med en
hulske.
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se
opskrifter på sommermad HER