 
 
  Aromatiske tomater med krydret fyld og en herlig sauce er et dejligt måltid. Server sammen med friskbagt brød. 
  Forberedelse 30 min. Tilberedning 35 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser
200 g hakket oksekød 
1½ dl hvide langkornede ris 
8 bøftomater 
2 kviste bredbladet persille 
½ bundt frisk merian 
1½ dl cremefraiche 
1½ dl revet cheddar ost 
2 dl grønne ærter 
salt og hvid peber 
2 dl vand 
½ oksebouillonterning 
2 spsk rasp 
 
* Tilberedning
1. Sæt ovnen på 200 °C. 
Kog risene. 
Skyl tomaterne og skær et låg af på hver tomat. 
Udhul tomaterne og stil dem med åbningen nedad på 
et stykke køkkenrulle. 
 
2. Skyl persille og merian, nip bladene af og hak dem fint. 
Bland persille og merian med 1 dl cremefraiche og 1 dl reven
ost. 
Bland med kød, ærter og ris. 
Smag farsblandingen til med salt og peber og 
drys tomaterne indeni med salt og peber. 
Fyld tomaterne med blandingen. 
Sæt tomaterne i et ovnfast fad. 
 
3. Hak det udgravede tomatkød fint. 
Bland det med vand og smuldret bouillonterning og 
hæld det over de fyldte tomater. 
Bland resten af osten med raspen. 
Drys blandingen over tomaterne. 
Stil fadet i ovnen ca. 35 min. 
 
4. Tag fadet ud af ovnen. Anret tomaterne på et fad. 
Hæld tomatskyen i en gryde og varm ved jævn varme. 
Pisk resten af cremefraichen i og giv det et opkog. 
Smag til med salt og peber. 
 
Tomater med lækkert fyld:
Pr. portion: Energi: Kcal 466 = kj 1957 
Kulhydrat 35 g Protein 23 g Fedt 26 g (50%) Fibre 6 g 
• Grønne ærter indeholder rigeligt med folacin. 
 
Tips:
 
 
Udhul tomaterne med et kuglejern eller en ske. 
Lad en kant af tomatkød som er ca ½ cm tyk stå tilbage. 
 
 
Saucen bliver ekstra fin hvis den passeres gennem en si 
eller køres i en blender eller foodprocessor, inden 
cremefraichen piskes i. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.