Torsk - fisken alle kan lide. Står du og mangler inspiration til at få tilstrækkeligt med fisk i din madplan, eller nye, spændende
opskrifter...
Torsk eller atlantisk torsk er en fisk i torskeslægten
tilhørende torskefamilien Gadidae. Torsk er vidt udbredt i det østlige
Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever både i
saltvand og brakvand, og lever primært nær bunden. Dog optræder ældre torsk
også pelagisk.
Torsk. Engelsk: Cod. Latin: Cadus morhua
Sæson: Hele året. Højsæson: September/oktober - marts/April
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved
indkøb. Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares
under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur
- oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.
Anvendelse: Torsk er en god fisk, der kan anvendes på mange
forskellige måde. Kogt, dampet, stegt, grillet, røget, tørret og saltet.
Klipfisk er saltet torsk, som bl.a. anvendes i den
traditionelle spanske tapasret "Bacalao".
Brug torsk til fiskefrikadeller sammen med laks og en masse friskhakkede
krydderurter.
Andre produkter af torsk: klipfisk, torskerogn - fersk og konserves, levertran
Frysning: 3-6 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være
friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de
anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.
Torsk er en grågrøn eller gråbrun fisk med en lang lys
sidelinie. Farven kan variere alt efter levested, ved klippebund er de mere
røde og brune og ved sandbund er de mere lysegrå.
Den har overbid, som gør at den nemmere kan tage fiskene op fra bunden og en
skægtråd, som kan “smage” på bunden om der er noget spiseligt i nærheden. Kødet
er hvidt og saftigt og sidder i store flager.
Levested: Torsken er en koldtvandsfisk og de største torsk
foretrækker det dybe vand med temperaturer på 2-10 °C. Tættere på kysterne kan
man finde de små torsk.
Den lever på den nordlige halvkugle og er delt op i seks store torskestammer:
ved Nordsøen, ved Newfoundland, ved Grønland, ved Island, ved Østersøen og
torsken ved Lofoten og Barentshavet.
Den er ikke en stimefisk, men samles hvor der er masser af føde eller når de
skal gyde. De nordligste arter kan vandre op mod 1000 km for at gyde.
Føde: Torsken er en rovfisk og lever af bunddyr og småfisk.
De ældre torsk lever også af hele krabber og artsfæller.
Størrelse: Mindste fangstmål for torsk er 35-40 cm. Fisk der
fanges under dette mål skal sættes ud igen.
Kønsmodning: Torskens kønsmodning afhænger af dens levested.
Dem der lever ved kysterne bliver tidligt kønsmodne, allerede ved ca 2 år.
De torsk med udbredte vandringsmønstre bliver sent kønsmodne, omkring 6-12 år.
Den gyder om foråret og under gydningen svømmer hannen og hunnen sammen, så æg
og sperm blandes, og allerede efter 2-4 uger – afhængig af temperatur – klækkes
æggene.
Fiskeart: Torskefisk (En altædende rovfisk, der oftest lever
nær bunden)
Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)
Torsken er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og
selen. Torskens lever er meget fedtholdig og rig på de sunde enkeltumættede
samt flerumættede fedtsyrer
Torsk eller atlantisk torsk er en fisk i torskeslægten
tilhørende torskefamilien Gadidae. Torsk er vidt udbredt i det østlige
Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever både i
saltvand og brakvand, og lever primært nær bunden. Dog optræder ældre torsk
også pelagisk.
Kendetegn:
Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys
sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule
eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig.
Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der
er godt med føde eller i forbindelse med gydning.
Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2
meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130
cm.
Levested:
Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved
temperaturer mellem 2 og 10°C. Den færdes nær bunden, men kan også optræde
pelagisk både ved kysten og til havs. De små torsk lever inde ved kysten, mens
de største og ældste holder til ved vrag og stenrev på dybt vand. Torsken er
udbredt i Nordatlanten. I de skandinaviske farvande er den almindelig indtil
den Botniske Bugt. Torsken danner ligesom silden stammer med forskellig
udbredelse, vækst og kønsmodning. Torskebestanden i Nordsøen udgør en af
verdens store torskestammer. De øvrige er den islandske torsk, torsken ved
Lofoten, i Barentshavet og østersøtorsken. De nordlige torsk foretager
vidtstrakte vandringer på op til 1000 km, når de skal gyde. Nordsøtorsken er
mere stationær.
Føde:
Torsken er altædende. Den lever af muslinger, krebsdyr,
orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis osv. Med alderen bliver
den mere og mere rovfisk og spiser rask væk egne artsfæller. I Nordsøen bliver
torsken kønsmoden ved 3-4 år. Ved Island og Norge når de er lidt ældre. De
fleste stammer gyder i januar til april.
Fangstmetode:
Torsken har stor betydning for fiskeriet. Den fiskes med
trawl, snurrevod, garn og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og bundgarn.
En kombination af forandringer i klimaet og et for højt fiskeritryk gør, at
torskefiskeriet menes at være i fare for kollaps. Torskefiskeriet bliver derfor
kraftigt reguleret gennem kvoter og havdage både i Nord- og Østersøen.
Mindstemålet er 35-40 cm afhængigt af fangstområdet. Det danske torskefiskeri
er udbredt i samtlige danske farvandsområder.
Tilberedning:
Kødet er hvidt og saftigt. Det sælges fersk, frosset eller
saltet/tørret. Rogn og lever anvendes kogt, røget og som konserves. De fleste
torskefisk kan tilberedes og udnyttes på samme måde.
Sæson:
Sæson fra september til april. En gammel fiskeregel siger,
at alle måneder, som slutter på ”r”, er sæson for torsk. Det stemmer godt
overens med spisekvaliteten for torsk, som topper i månederne september til
februar.
Ernæring og sundhed:
Torsken er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og
selen. Torskens lever er meget fedtholdig og rig på de sunde enkeltumættede
samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer.
N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede
i små mængder i vores kost. Torskeleveren har, ud over jod og selen, et meget
højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin.
Torskerogn hører til kategorien halvfed fisk, der indeholder sunde
enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes
omega-3 fedtsyrer. Torskerogn er særligt rig på jod og har et højt indhold af
D-, E- og B12-vitamin.
Denne torsk holder øje med at du bruger de gode opskrifter
fra Kogebog.dk
Trække torsk i land
At trække torsk i land, betyder “at snorke højlydt”. Dette
er IKKE et maritimt udtryk, men har med det maritime at gøre alligevel. For
dengang – for flere hundrede år siden – var der to store erhverv; landbruget og
fiskeriet. Og skulle man gøre grin med nogen, skulle det selvfølgelig være med
“de andre”. Når landmanden snorkede, kunne hans kone eller børn drille ham med,
at han trak torsk i land – for at drille ham med hans eget erhverv var nærved
en dødssynd, da landmandarbejdet var hårdt og til tider fattigt.
Landmanden mente ikke at fiskerens arbejde var hårdt, han
skulle jo bare sidde og trække torsk i land – til trods for, at fiskeriet var
både hårdt og farligt. Mangen en kvinde er blevet enke efter hendes fiskermand
er druknet.
På den anden side, så syntes fiskerne at landmanden havde
det nemt, for han kunne jo sove hele natten uden at blive vækket. Det var
nemlig sådan, at fiskerne jo også var på havet om natten, så de måtte alle
deltage i vagterne, hvilket betød, at de kun sjældent fik en hel nats søvn.
Derfor fandt fiskerne på udtrykket “et bondehal” – som betyder “en uafbrudt
søvn”, fordi bonden jo kunne få sådanne eftertragtede søvne. Fiskerne blev
konstant vækket af vagten der slog “glas” – den maritime betegnelse for en halv
time. Det er dog kun få sejlere der kender udtrykket “Bondehal” i dag.
Fang selv torsken og steg den, grill den eller hak den
Torsken er med i Danmarks Naturkanon. Det er med god grund,
for alle kender den, og den er en dejlig spisefisk. Det er også hyggeligt selv
at fange den delikate fisk med familie og venner. Det er lige tid til at tage
med en turbåd eller stå på havnemolen for at fange torsk med fiskestang. Nogle
steder kan man også fange dem fra kysten, hvor der er dybt vand.
Men da torsk kan blive gigantisk store, skal man have
fiskegrejet toptrimmet, hvis man skulle få en ordentlig krabat på krogen.
Danmarksrekorden, der blev fanget i 2014, er en basse på
hele 36,25 kilo. Men selvom der undertiden fanges meget store torsk, vejer de
store torsk normalt omkring 10 kg, og dem, man fanger tæt på land, er mindre.
Det bedste torskefiskeri foregår i timen omkring solnedgang,
i det man kalder »den gyldne time«. Om sommeren kan man være så heldig at
opleve, at torskene om aftenen går i overfladen og springer som ørreder. Men
normalt holder torskene til nede ved bunden. Til kystfiskeri efter torsk er det
en god ide at bruge kraftigere spinnegrej end til havørredfiskeri.Torsk
Tilbage til Råvarer.