Logo

Tortillaer af majsmel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tortillaer af majsmel 

 
En tortilla er i realiteten bare en majsmelspandekage. Du kan selvfølgelig købe færdige tortilla, men det er bare lidt sjovere at lave dem selv og de smager meget bedre
Giver 12 (15 cm) eller 24 (10 cm) tortillaer
 
# Ingredienser
280 g majsmel / masa harina
2½ til 3 dl varmt vand
Se også Majs tortilla chips

 
* Fremgangsmåde
1. Skær 2 (17,5 cm) kvadrater ud af en stærk plasticpose.
Bland majsmel og 2½ dl vand i en mellemstor skål.
Tilsæt det resterende vand, 1 spsk ad gangen, indtil en glat, stiv dej bliver formet.

 
2. Test konsistensen af dejen ved at rulle 1 stykke dej til en 4,5 cm bold; flad den let ud.
Læg bolden på et stykke plastic på den nederste plade af tortillapressen, lidt udenfor midten væk fra håndtaget.
Dæk det med det andet stykke plastic; pres den øverste del af pressen fast ned for at lave en 15 cm tortilla.
Pil det øverste stykke plastic af; vend tortillaen ud i hånden og pil det andet stykke plastic af.
Hvis kanterne er krakelerede eller ujævne er dejen for tør; bland mere vand i, 1 til 2 tsk ad gangen, indtil dejen presses ud med glatte kanter.
Hvis tortillaen klistrer fast i plasticstykket, er dejen for våd; bland mere majsmel i, 1 spsk ad gangen, indtil dejen ikke længere klistrer fast, når den presses.

 
3. Når dejen har den korrekte konsistens, deles den ligeligt i 12 stykker til 15 cm tortillaer, eller 24 stykker til 10 cm tortillaer.
Form stykkerne til bolde; dæk dem med film for at forhindre dem i at tørre ud.

 
4. Pres tortillaerne ud som beskrevet i trin 2, stabel dem med film eller bagepapir imellem.

 
5. Varm en usmurt tung bageplade eller stegepande op over mellem-høj varme, indtil en lille vanddråbe kan danse på overfladen.
Læg forsigtigt 1 tortilla på panden; steg i 30 sekunder eller indtil kanterne begynder at tørre ud. Vend tortillaen; steg i 45 sekunder til 1 minut indtil den er tør og let dækket med brune pletter.
Vend tortillaen igen; steg den første side i yderligere 15 til 20 sekunder indtil den er tør og let brun.
Igennem det sidste trin af stegningen, kan tortillaen boble op; pres den ikke ned; den vil blive lidt stiv, men vil blive blød som den står.

 
6. Steg de resterende tortillaer som beskrevet i trin 5.
Hvis panden bliver for varm, reduceres varmen for at forhindre at de brænder på.
Stabel de stegte tortillaer og hold dem dækket med et håndklæde indtil alle sammen er stegt.
Bruges straks eller pakkes ind i folie og holdes varme i en 120 °C varm ovn i op til 30 min.
Tortillaer er bedst når de er friske, men kan pakkes i folie og køles i op til 3 dage eller fryses i op til 2 uger.
Opvarmes i en 180 °C varm ovn i 10 min før brug.

 

Tips: En tortillapresse er bedst, men hvis det er nødvendigt, kan du presse dem med bunden af en piefad eller en tung stegepande.
 
Alternativ
Rør majsmel, salt og kogende vand sammen.
Når det begynder at samle sig, æltes det godt sammen med hænderne.


Lad dejen stå og samle sig i ca 20 minutter.
Form dejen til 8-12 lige store kugler – alt efter, hvilken størrelse du ønsker dine tortillas.
De kan være lidt svære at rulle flade – du kan derfor evt. bruge to stykker bagepapir, hvor en kugle lægges herimellem og med kagerullen rulles flade.
Steg pandekagerne gyldne på begge sider i lidt olie på en varm pande.

 
INFO: Masa er en majsdej, der kommer fra malet nixtamaliseret majs. Det bruges til fremstilling af majs tortillas, gorditas, tamales, pupusas og mange andre latinamerikanske retter. Dens tørrede og pulveriserede form kaldes masa harina, masa de harina og undertiden Maseca, navnet på et kommercielt brand. (ligesom vi kalder majsmel for Maizena)


Tortillaer af majsmel 
Trin 1: Tilsæt vand, 1 spsk ad gangen, til dejen.


Tortillaer af majsmel 
Trin 2: Flad dejen ud i tortillapressen.


Tortillaer af majsmel 

Trin 2: Test konsistensen af den pressede dej.

 

Se også Tortillaer af hvedemel og Majs tortilla chips

 

Se alle de bedste opskrifter med Tortilla

 

Se alle de bedste opskrifter med Mexicansk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.538 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?




Effektiv reklame - klik her