
     
Den klassiske vaniljebudding er blevet trendy igen, og med
denne opskrift kan du lave den skønne vaniljebudding helt fra bunden.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
20 min. Køletid: 1 time. 
 
# Ingredienser
3 blade husblas 
3 æggeblommer 
2 spsk melis 
3 dl mælk 
1 stang vanilje 
1 appelsin 
 
* Fremgangsmåde
1. Læg husblassen i
blød i koldt vand i 10 min. 
 
2. Bring mælken i
kog med den flækkede vaniljestang. 
 
3. Pisk
æggeblommerne med sukker til en tyk æggesnaps. 
 
4. Fjern
vaniljestangen og pisk den varme mælk i æggesnapsen. 
Hæld cremen tilbage i gryden og varm den op, til den jævner. 
Den må IKKE koge.
 
5. Tag gryden fra
varmen. 
Knug husblassen og
smelt den i den varme creme. 
 
6. Hæld buddingen op
i en skål eller i portionsforme eller kopper, der er skyllet i koldt vand. 
Lad den afkøle. 
 
7. Buddingen
serveres kold. En skål pyntes med appelsin ryttere. 
Portionsbuddinger vendes ud på en skive appelsin og pyntes med en kvart skive.