Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. Forret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 90 min.
# Ingredienser
til Vildtbouillon
2 kg vildtkød med ben fra hårvildt (hals, bov og lidt
skank)
1 gulerod
2 porrer
2 jævne løg
1 pastinak eller persillerod
¼ lille selleri
8 enebær
8-10 hele peberkorn
½ tsk salt
Suppevisk:
porre- og selleritop
1 bdt persille
1 kvist timian
*
Sådan laves Vildtbouillon
1. Bed slagteren hugge og skære kød og ben i mindre stykker,
eller gør det selv.
Læg kød og ben i en gryde, der rummer det rigeligt, og dæk
med koldt vand, så det står godt op over grydens indhold.
2. Bring det langsomt i kog. Skum suppen.
Læg låg på og lad den koge for svag varme.
3. Gør urterne i stand.
Skræl gulerod, pastinak (persillerod) og selleri og del dem
groft.
Gem lidt porre- og selleritop til suppevisken.
Pil kun løgene, hvis de er snavsede.
Ellers skal bare rodtrevler og evt yderste skallag fjernes.
Skallen giver bouillonen en smuk, gylden farve.
4. Bind en suppevisk af porre- og selleritop, persille og
timian og læg den i gryden.
5. Lad bouillonen koge for svag varme under låg i ca 1½ time.
Tag den fra varmen og lad den stå lidt, før den hældes
gennem en sigte foret med et tyndt klæde eller et tyndt lag pladevat.
6. Lad bouillonen svale eller blive kold.
Fjern det fedt, som har samlet sig foroven.
7. Kog vildtbouillonen ind for ret god varme uden låg, til
smagen er koncentreret og god. Smag endeligt til med salt.
Tips: Vildtbouillon kan serveres som forret eller
bruges som basis for saucer og ragouter.
Som forret kan den tilsættes tern af Æggestand og
persilledrys, tynde skiver marv og/eller kørvel.
Vildtconsommé:
Consommé er en indkogt, klaret bouillon, Consommé double er,
som navnet siger, en dobbelt kraftig consommé, dvs. indkogt og klaret igen. Se Consommé.
Kød og ben kan brunes i smør eller olie i en gryde, eller
det kan brunes for stærk varme i ovnen, før det koges med vand og urter.
Det giver en næsten brun bouillon.
Vildtfond:
Brun urter og kød (ben) først, og fortsæt som til bouillon.
Kan fryses Holdbarhed: 6 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------