 
 
   
Prøv denne opskrift på velsmagende vinterpasta, du får en
varmende og mættende fornemmelse. Rosenkål, bladselleri og ærter kombineret med
frisk pasta.
 
# Ingredienser
Grønsager: 
25 g smør 
400 g friske rosenkål i kvarte 
10 stilke bladselleri i tynde skiver (ca. 350 g)
1 spsk hvedemel
¼ liter fløde 13%
1 dl grønsagsbouillon
250 g frosne, optøede ærter
1 tsk groft salt
 
Pasta:
500 g frisk pasta, fx tagliatelle
2 liter vand
2 tsk groft salt
 
Tilbehør: pasta ost
 
* Tilberedning
Grønsager: Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme,
men uden at det bruner. Svits rosenkål og bladselleri i ca.
1 min.
Drys mel over grønsagerne og rør i dem til melet bliver godt
fordelt.
Hæld fløde og grønsagsbouillon i grønsagerne under omrøring
og 
bring retten i kog.
Kog ved svag varme og under låg i ca. 3 min.
Tilsæt ærter, varm retten igennem og smag til med salt. 
 
Pasta: Kom pastaen i en stor gryde med kogende vand tilsat
salt.
Kog pastaen ved kraftig varme og uden låg i ca. 5 min. Rør
af og til. 
Pastaen skal være mør uden at være blød. 
Hæld pastaen til afdrypning i en sigte. 
 
Ved serveringen: Hæld den afdryppede pasta i en stor, varm
skål og 
fordel grønsagerne herpå. Server straks. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.