 
 
   
En hjemmelavet remoulade kan på ingen måde sammenlignes med
den færdigkøbte fra supermarkedet. Her er remouladen vist med koldt kød. 
Tilberedningstid 10 min + 10 min afkøling + 15 min trækketid.
Portionen giver ca. 3¼ dl.
 
# Ingredienser
3 ansjosfileter
½ dl mælk 
250 g mayonnaise af god kvalitet (fx hjemmerørt) 
2 tsk dijonsennep 
25 g kapers, afdryppede og hakkede 
50 g syltede agurker, afdryppede og hakkede 
 
* Tilberedning
1. Ansjosfileterne lægges i en lille skål og trækker i mælk
i 15 min. 
Hæld mælken bort. Hak ansjoserne fint. 
 
2. Kom mayonnaisen i en lille skål og rør den sammen med de
hakkede ansjoser og sennep. Dernæst røres kapers og syltede agurker i saucen. 
 
3. Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den i
køleskabet i 10 min, eller 
til den skal serveres. 
 

Remouladen serveres til grillet fisk eller koldt kød. 
 
Se alle de bedste opskrifter på Sauce
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.