 
 
   
Ved efterårs-tide er det godt med en frugt- og
bærkombination med amerikansk præg. De friske æbler og syrlige tranebær er en
klar vinder! 
• Smuldredejen indeholder færre kalorier end en traditionel
mørdej . 
• Havregryn tilfører fibre. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 30-40 min. 8 portioner 
 
# Ingredienser: 
6 mellemstore æbler, skrællede, udkernede og skivede 
5 dl friske eller frosne tranebær 
2½ dl sukker 
1 tsk reven appelsinskal 
½ tsk stødt ingefær 
 
SMULDREDEJ: 
½ dl hvedemel 
½ dl havregryn 
½ dl farin 
2 spsk finthakkede valnødder (valgfrit) 
¼ tsk stødt ingefær 
¼ tsk stødt muskat 
3 spsk smør eller margarine 
1 spsk honning 
smør til fadet 
 
* Tilberedning:
1. Sæt ovnen på 200 °C. 
Smør et ovnfast fad med smør. 
 
2. Bland mel, havregryn, farin, valnødder, 
ingefær og muskat i en skål. Bland godt. 
Rør smør og honning i melblandingen ved hjælp 
af en gaffel eller en mørdejsblander (se Tips) 
til det bliver en smuldredej. Stil til side. 
 
3. Bland æbler, tranebær, sukker, appelsinskal 
og ingefær i en skål. 
Læg blandingen i det ovnfaste fad og drys smuldredejen over.
Bag i ovnen til dejen er gylden og æblerne møre, 30-40 min. 
Lad det svale let og server i portionsglas eller på
tallerken. 
 
SERVERINGSFORSLAG 
Prøv at servere desserten med denne delikate creme: 
let Philadelphia
ost, eller anden cream cheese, røres 
ud med et par spiseskefulde ahornsirup. 
Bland hakkede pekannødder eller valnødder i og nyd! 
 
Æble- og tranebærdessert:
Pr. portion: Energi: Kcal 249 = kJ 1046 
Kulhydrat 50 g Protein 1 g Fedt 5 g (18%) Fibre 2 g 
 
Tips:
 
 
Det er lettest at skrælle et æble ved at begynde fra 
toppen og skrælle nedad i en cirkel.
Forsøg at bevare skallen i et stykke, fint til pynt. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.