 
 
  Af og til skal middagen stå på bordet i en fart. Så kan du lave denne makaronigratin. Sikkert en kommende favoritret. 
  Forberedelse 25 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser
400 g makaroni 
1 rød peberfrugt 
1 grøn peberfrugt 
300 g frosne grønne ærter 
smør eller margarine til fadet 
325 g majs 
1 urtebouillonterning 
3 æg 
2½ dl fløde 13% 
salt og peber 
2½ dl reven ost 
 
* Tilberedning
1. Bring letsaltet vand i kog i en stor gryde. 
Rens imens peberfrugterne og skær dem i små tern. 
Sæt ovnen på 275 °C.
 
2. Læg makaronien i det kogende vand og 
kog dem efter pakkens anvisninger. 
Kom peberfrugt og ærter i når der mangler 5 min
af kogetiden. 
Hæld vandet fra og spul under koldt vand. 
 
3. Smør et ovnfast fad med fedtstof. 
Smuldr urtebouillonterningen i makaroniblandingen. 
Kom majsene i makaroniblandingen. 
Læg blandingen i det smurte fad. 
 
4. Pisk æg og fløde sammen og 
krydr med salt og peber. 
Hæld æggemassen over makaronien og 
drys med reven ost. 
 
5. Sæt fadet i ovnen og gratiner i ca. 10 min
til osten er smeltet og begynder at blive brun. 
Server straks. 
 
VARIATION 
Brun 400 g hakket oksekød eller steg lidt bacon. 
Bland så kød eller bacon med makaronien i trin 3. 
 
Makaroni-gratin:
Pr. portion: Energi: Kcal 720 = kj 3024 
Kulhydrat 87 g Protein 39 g Fedt 24 g (30%) Fibre 9 g 
• Æg er en god proteinkilde. 
• Ost giver kalcium som er godt for tænder og knogler. 
 
Tips:
 
 
Anvend fuldkornsmakaroni og 50 g hakkede mandler i 
gratinen, for at få en fuldgyldig næringsværdi og flere
fibre. 
Variation: kom østershatte eller champignoner i 
makaronien. Svampene får mere smag hvis de først 
brunes i lidt fedtstof. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.