Logo

Søndagsfisk - Sommerlig fiskegryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søndagsfisk - Sommerlig fiskegryde

 
Lad fantasien få frit løb - resultatet kan nemt blive denne fine, fristende fiskegryde. Til sommerlig fiskegryde skal man bruge årstidens fisk og grønsager.
Til 6 personer. Tilberedningstid: ca 50 min. Fryseegnet.

 
# Ingredienser
1 kg fiskefileter af torsk, sej eller hellefisk
salt

1 citron
2·løg

2 porrer
2 spsk olie

1 fennikelknold
2 gulerødder

1 lille blomkålshoved
2½ dl fiskebouillon (af terning)
2½ dl hvidvin

1 knivspids safran eller ½ tsk gurkemeje
200 g friskpillede eller frosne rejer
½ bdt persille

 
* Fremgangsmåde
1. Drys fisken med salt og lad den trække i 5 min.
Skyl den og dup den tør.
Skær den i store bidder, der dryppes med citronsaft.

 
2. Pil løgene og hak dem fint.
Skyl porrerne meget grundigt og skær dem i ringe.
Skyl fennikelknolden og skær den i tynde skiver.
Skrab gulerødderne og skær dem i tynde stave.
Fjern stokken fra blomkålen og del den i små buketter.

 
3. Svits løg og porreringe i fed stof i en tykbundet, stor gryde, indtil løgene er klare.
Tilsæt fennikel og gulerødder.
Lad det svitse med et par minutter.

 
4. Læg blomkålsbuketterne ovenpå og tilsæt kogende bouillon, hvidvin, safran eller gurkemeje og peber.
Lad det hele koge op, skru ned for varmen og læg låg på.
Lad retten snurre i 8-10 min, til grønsagerne er næsten møre.

 
5. Læg fisken oven på grønsagerne i gryden og lad den dampe mør under låg, til den er hvid i kødet.

 
6. Drys rejerne over, læg låget på og lad dem varme igennem.
Rør så lidt som muligt i gryden.
Smag retten til.
Drys med hakket persille.

 
7. Lun flute eller grovbrød er bedst til denne ret.

 
Et andet tilbehør er kogte kartofler.
Vinterkartofler skrælles, men nye kartofler skal blot skrubbes og koges.

Serveres gloende varme med skrællen på.
Drys dem med groft salt og giv koldt smør til.

 
Tips: Det kan godt være svært at styre kogning/dampning af en fiskegryde over komfuret. Men retterne kan også stilles i ovnen. Bring væsken i kog, inden den hældes over fisken i fadet, der stilles i en 200 °C varm ovn.
Lad den dampe 6-10 min med låg og 10-15 min uden, alt efter fiskens tykkelse.

 
Kogebog.dk har flere dejlige fiskeretter se selv her 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.145 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her