 
 
   
Som aftensmad/hovedret: 4 personer. Som forret: 8 personer. Arbejdstid: 20 min. Kogetid i alt: ca 40 min. Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 
 
# Ingredienser
til Fiskesuppe, nem:
1 kg fast, hvid fisk
(fx torsk, havtaske, sej) 
1 løg 
2 fed hvidløg 
1 porre 
3 stilke blegselleri
1 bdt persille 
1,5 l vand 
1 laurbærblad 
1 tsk salt 
5-6 hele, hvide
peberkorn 
 
Endvidere:
3 spsk konc.
tomatpuré 
1 dl halvtør hvidvin
Jævning:
1 dl mælk 
2 spsk mel 
Pynt:
2-3 spsk friskhakket
persille 
*
Sådan laves
Fiskesuppe, nem:
1. Rens og skyl
fisken kort og koldt. Tør den straks. 
Skær den, hvis det
drejer sig om et stort stykke, i 2-3 stykker. 
 
2. Pil løg og
hvidløg, rengør porre og blegselleri og skær alle grønsagerne i tykke skiver.
Skyl og hak persillen. 
 
3. Læg fisk og
grønsager i en gryde, hæld så meget vand ved, at det netop dækker, ca 1½ l. 
Tilsæt laurbærblad,
salt og peberkorn og bring grydens indhold i kog. 
Lad fisken mørne ved
jævn varme i 10-15 min. afhængigt af fiskens tykkelse. 
 
4. Tag fisken op med
en hulske og lad suppen koge yderligere 20 min. 
Si den gennem en
sigte, hæld den tilbage i gryden og tilsæt tomatpuré og hvidvin. 
 
5. Rør eller ryst en
jævning af mælk og mel og hæld det under omrøring i den kogende suppe. 
Lad den koge
yderligere ca 5 min. Smag til med salt og peber. 
 
6. Pil fiskekødet
fra benene, kom fiskestykkerne i suppen. 
Lad dem blive
gennemvarme og server suppen rygende hed, drysset med hakket persille. 
Server suppen med
ristet franskbrød. 
 
Tips: Kog evt. et
fiskehoved med. Hvidvinen kan udelades. 
 
Se flere
opskrifter med Fiskesuppe
 
Se flere
opskrifter med Fisk
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO
ooo -----------