 
 
   
Frugtdesserter er søde og friske og fantastiske til at fejre enhver sæson. Find opskriften som passer dig bedst lige nu og her.
☺ Retten kan tilberedes af
Børnekokke. 4 portioner.
 
# Ingredienser
4 dl vand 
85 g sukker (ca. 1 dl) 
300 g friske eller frosne hindbær 
100 g friske eller frosne solbær 
2 spsk vand 
1½ spsk kartoffelmel 
25 g smuttede mandler 
 
Tilbehør: Cremefraiche eller vanilje flødeis. 
 
* Tilberedning
Kom vand, sukker og frugt i en gryde og bring det i kog. 
Kog frugten ved svag varme og under låg i ca. 5 min. 
Rør vand og kartoffelmel sammen til en jævning. 
Hæld frugtblandingen til afdrypning i en sigte - over en
skål. 
Hæld saften tilbage i gryden. Bring saften i kog og smag den
til. 
Tag gryden af varmen. 
Hæld jævningen i frugtsaften i en tynd stråle og under
omrøring. 
Tag evt. lidt af mandlerne fra til pynt og vend resten i
frugtdesserten. 
Fordel desserten i 4 portionsglas.
Pynt evt. med mandler og lad desserten køle af. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Frugt
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.