Logo

Ruskomsnusk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ruskomsnusk

 


Kært barn har mange navne. Ruskomsnusk eller amagergryde hedder retten på Sjælland. I Sønderjylland kaldes den snysk, men også betegnelserne mælkevælling og søbeærter bruges til denne gamle ret med masser af friske ærter.
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 20 min. Ikke fryse-egnet. 4 personer. Er I kun to Ruskomsnusk, så halver opskriften

 
# Ingredienser til Ruskomsnusk:
200 g magert røget flæsk eller skinke (i små terninger)
25 g smør
1 løg (grofthakket)
3 gulerødder (små terninger)
5 kartofler (små terninger)
250 g grønne bønner (evt. frosne)
½ liter vand eller suppe
¼ liter sødmælk
300 g bælgede grønne ærter (evt. frosne)
smørbolle af 50 g smør og 3 spsk hvedemel
1 stort bdt persille (hakket)
salt og peber
Tilbehør: rugbrød sennep
*

 
Sådan laver du Ruskomsnusk:
Svits flæske- eller skinketerninger kort i smørret.
Tilsæt løg og gulerødder og rør om.
Bland kartoffelterninger og bønner i og tilsæt vand eller suppe.
Krydr med salt og peber.
Lad retten koge i 10 min.

 
Hæld mælken ved og bland ærterne i.
Bring til kogepunktet og jævn retten med en smørbolle; det vil sige smør og mel rørt sammen og pisket i.
Smag til med salt og peber og server med rigeligt hakket persille, sennep og rugbrød.

 
TIPS: Du kan tilberede retten helt uden skinke eller flæsk og i stedet servere grønsagsblandingen som tilbehør.

 
INFO: ruskomsnusk - gl. ret bestående af rodfrugter oftest gulerødder, måske roer og som en nyere foreteelse kartofler i små stykker og ærter serveret i en mælkestuvning med røget flæsk el. røget skinke. Den kendes som egnsret fra Slesvig, det sydlige Jylland og øerne under forskellige betegnelser som snysk og mælkeærter.
 
Snysk er en typisk sønderjysk sommerret, der laves på friske grønsager. Gryderetten stammer fra Als, Sundeved og Angel (landskaber omkring Flensborg Fjord). Snysken varierer lidt fra øst til vest, og alene på Als findes retten i adskillige versioner. Der findes både en sønderjysk udgave (tyk snysk) og en alsisk udgave (tynd snysk).

 
I det øvrige land kaldes retten ruskomsnusk eller rusknismusk. I Tyskland hedder retten schnüüsch. Retten består blandt andet af grønne og tykke bønner, ærter, gulerødder, kålrabi, kartofler og mælk.
Desuden bruges persille og undertiden sar. Snysk serveres sammen med paneret flæsk, røget skinke, marineret sild eller stegt ål.

 
Ruskomsnusk


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 22.318 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?




Effektiv reklame - klik her