 
 
   
Her får du isdessert i flere spændende udgaver. Fx Istærte
med peanuts, Hvid chokolade-istærte, Citron-istærte, Istærte med blandede bær
og Nektarin-istærte.
Forberedelse: 20 min. 
Tilberedning: 5 min.  6 personer. 
 
# Ingredienser
olie eller smør til tærteformen 
Dej: 
1 lille pakke chokolade-chip cookies
1 spsk mælk 
40 g smeltet smør
1 liter vaniljeis
375 g chrunchy peanutbutter 
 
Sauce: 
200 g mørk chokolade 
50 g hvide marshmallows (skumfiduser)
3 dl cremefraiche 
 
* Tilberedning
Smør en tærteform (24 cm diameter) med løs bund. 
Hak kagerne i en foodprocessor eller blender. 
Tilsæt mælken og det smeltede smør. 
Kør, indtil blandingen er ensartet. 
 
Pres med fingerspidserne blandingen ud i bunden og 
op ad siderne af tærteformen, som man ville gøre med
tærtedej. 
Sæt formen i fryseren 10 min. 
 
Sæt vaniljeisen i stuetemperatur 10 min, indtil den er
smidig. 
Rør den med peanutbutter. 
Hæld isen i tærteformen med kagebunden, dæk til, og 
sæt den tilbage i fryseren 4 timer. 
 
Før servering blandes den mørke chokolade, brækket i
stykker, 
marshmallows (skåret i store stykker) og cremefraiche i en
lille gryde. 
Opvarm for lav varme 5 min uden at koge, indtil saucen er
jævn. 
Dæk istærten med denne varme sauce, og server straks. 
 
Hvid chokolade-istærte
Smelt 200 g hvid chokolade med marshmallows og cremefraiche.
 
Citron-istærte
Kør digestivekiks med 70 g smeltet smør i en foodprocessor 
eller en blender. Sæt på køl 30 min.
Bland 1½ dl piskefløde, 7 spsk flormelis, 2 æggeblommer, 
skal og saft af 1 lime og 2 stiftpiskede æggehvider i.
Hæld det over småkagebunden og frys.
 
Istærte med blandede bær
Spred 300 g jordbæris over den frosne kagebund.
Sæt på køl 30 min, og 
servér med blandede bær drysset med flormelis.
 
Nektarin-istærte
Opvarm 2½ dl ferskennektar, og tilsæt 4 udblødte blade
husblas, 
2 nektariner (skåret i stykker) og 250 g kvark.
Spred det over kagebunden. Sæt på køl.
Dæk med blød vaniljeis og nektarinskiver.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Dessert  Is og sorbet  Frugt og bær 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------