
 
Æg royal eller æggestand er et festligt alternativ til
røræg. Nem og lækker opskrift på hjemmelavet æggestand til røget ål eller
ørred. Perfekt til frokostbordet. Få opskriften her...
 
# Ingredienser
3 æg
1 dl piskefløde
¼ tsk fint salt
hvid peber, friskkværnet
smør til pensling af form
 
* Fremgangsmåde
Pisk æg, fløde, salt og peber sammen. 
Smør en firkantet aluform (a ca. 4 dl). 
Hæld æggeblandingen i formen - gennem en fintmasket sigte. 
Dæk formen med fx alufolie - prik lidt huller i folien med
en gaffel. 
Stil æggestanden i et vandbad og bag den midt i ovnen i 30
min.
Lad æggestanden køle af tildækket i køleskabet - gerne til
næste dag.
 
Sådan laver du en æggestand: 
 
 
Pisk 3 hele æg og fløde sammen i en skål. 
Pisk ¼ tsk salt i. 
Tænd for ovnen (175 °C). 
 
 
Smør en form. 
Hæld æggefløden i og kog den i vandbad i ovnen i 30 min. 
Lad den køle til næste dag.