 
 
   
Nudler og bønnespirer er grundlaget for denne forfriskende salat, som kombinerer smagen af frugt og rejer. En meget lækker salat.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 15 min.
Tilberedning: 5 min. 
 
# Ingredienser
250 g tynde ægnudler 
3 spsk solsikkeolie 
1 spsk sesamolie 
1 spsk sesamfrø 
150 g bønnespirer 
1 moden mango, i skiver 
6 forårsløg, i skiver 
75 g ræddike, i skiver 
350 g pillede, kogte rejer 
2 spsk lys sojasauce 
1 spsk sherry 
 
* Tilberedning
1. Læg ægnudlerne i en stor skål og dæk dem med kogende
vand. 
Lad dem stå i 10 min. 
 
2. De afdryppes godt og duppes tørre med køkkenrulle. 
 
3. Varm solsikkeolien i en stor wok eller pande og lynsteg
nudlerne i 5 min. 
Vend dem hyppigt. 
 
4. Tag wokken fra varmen og tilsæt sesamolie, sesamfrø og
bønnespirer. 
Vend det godt sammen. 
 
5. I en anden skål røres mango, forårsløg, ræddike og rejer
sammen. 
Rør sojasauce og sherry i og bland det hele godt. 
 
6. Vend rejeblandingen med nudlerne og hæld det op på et
fad. 
Eller arranger nudlerne langs kanten af et fad og læg
rejeblandingen i midten. 
Serveres straks, da denne salat smager bedst varm. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 359. Sukker 4 g. Proteiner 31 g. Fedt 15 g.
Kulhydrater 25 g. Mættede fedtsyrer 2 g. 
 
 
 
 

Kokkens tip
Kan frisk mango ikke fås, anvendes mango fra dåse, skyllet
og afdryppet, i stedet for. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Salater
  
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.