 
 
   
Stegte hjerter med persille, flødesauce og stegte æbler. Det
et er rigtig mormormad og så er det sund og billig mad med dejlig mange
smagsoplevelser.
 
# Ingredienser
Hjerter: 
2 svinehjerter (a ca. 275 g) 
¼ tsk groft salt 
2 dl små persillekviste 
25 g smør 
½ dl vand 
¾ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
 
Sauce: 
stegesky fra hjerterne, ca. 1 dl 
½ liter Karoline's Sauce Naturel (se nedenfor)
¼ tsk groft salt 
evt. kulør 
 
Stegte æbler: 
25 g smør 
5 porrer i 1 cm skrå skiver (ca. 300 g) 
4 uskrællede æbler i både, fx cox orange (ca. 400 g) 
1 tsk tørret timian 
1 ½ tsk sukker 
¾ tsk groft salt 
 
Pynt: Små persillekviste. 
Tilbehør: Kartofler. 
 
* Tilberedning
Hjerter: Rens, skyl og tør hjerterne godt. 
Drys dem indvendigt med salt, fordel persillen herpå og luk
med kødnåle. 
Lad smørret blive gyldent i en stegegryde. 
Brun hjerterne ved kraftig varme på alle sider (ca. 4 min i
alt). 
 
Hæld vand ved og drys med salt og peber. 
Steg hjerterne ved jævn varme og under låg i ca. 1½ time – 
vend hjerterne efter halvdelen af stegetiden. 
Tag hjerterne op og lad dem hvile tildækket i ca. 10 min. 
 
Sauce: Si stegeskyen og hæld den tilbage i gryden. 
Bring skyen i kog, tilsæt Sauce Naturel og salt. 
Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min. 
Tilsæt evt. kulør og smag saucen til. 
 
Stegte æbler: Smelt smørret i en pande ved kraftig varme,
men 
uden at det bruner. 
Svits porrerne i ca. 1 min. 
Tilsæt æbler, timian, sukker og salt og steg ved svag varme
i ca. 4 min. 
Smag de stegte æbler til. 
 
 
 
Alternativ til Karoline's Sauce Naturel:
#
2½ spsk hvedemel
¼ liter letmælk
¼ liter grønsagsbouillon
25 g smør
*
Rør mel og 2½ spsk af mælken sammen i en lille, tykbundet
gryde. 
Rør resten af mælken i sammen med bouillonen. 
Tilsæt smør og bring saucen i kog under omrøring. 
Kog saucen ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 5
min. 
Smag mælkesaucen til.
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinehjerter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.