
 
Retten er inspireret af den marokkanske ret Tagine, som
almindeligvis tilberedes med lammebov, hals eller skank, og som skal simre i
timevis. Her er en hverdagsudgave med en god fars rørt med hakket lammekød. 
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 50 min. Koge-/stegetid: 30 min. 
 
# Ingredienser til lammekødboller i krydret sauce med
couscous:
Kødboller: 
250 g hakket
lammekød 
½ tsk groft salt 
½ løg 
1 fed hvidløg 
2 spsk rasp 
1 lille æg 
1-2 tsk garam masala
eller karry 
friskkværnet sort
peber 
½z spsk olie 
 
Sauce: 
1-2 løg 
2 fed hvidløg 
10 g frisk ingefær 
1-2 sød kartofler 
1 spsk olie 
1 dåse hakkede tomater 
2 dl bouillon eller vand 
2 spsk rosiner eller 4 svesker 
2-3 tsk citronsaft 
salt og peber 
 
Tilbehør: 
150 g couscous 
frisk koriander 
*
 
Sådan laver du lammekødboller i krydret sauce med couscous:
Rør kødet sejt med salt, og tilsæt
revet løg, knust hvidløg, rasp, æg, garam masala og friskkværnet peber. 
Form farsen til12 stk. ca. 4 cm
store kødboller, og læg dem på et fad smurt med olie. 
 
Hak løg, hvidløg og ingefær fint. 
Skræl sød kartoflerne, og skær dem
i mundrette stykker. 
Sauter løgene bløde og blanke i en
sauterpande med olie. 
Tilsæt hvidløg, ingefær og sødkartofler,
og steg under omrøring i 1-2 min. 
Tilsæt tomater, bouillon og
rosiner, og kog saucen igennem i 5 min. 
Læg kødbollerne i saucen, og lad
retten simre under låg i ca. 15 min. 
 
Tilbered couscoussen efter pakkens anvisning. 
Smag saucen til med citronsaft, salt og peber, og server
retten med couscous og friske korianderblade. 
TIPS: Du kan også brune lammefrikadellerne på en varm pande
med olie, før du lægger dem i saucen. 
garam masala er et indisk blandingskrydderi. Bland din egen masala af 2 spsk.
korianderfrø, 1 spsk hel spidskommen, 10 hele kardemommefrø, 2 cm kanelstang,
10 sorte peberkorn og 6 hele nelliker. Rist alle krydderierne et par minutter
på en varm pande, og stød dem i en morter eller i en krydderikværn.
---
 
 Kogebog.dk er madkursus og nemme
madopskrifter, og Madplaner, Tøm
køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
og...
 Kogebog.dk er madkursus og nemme
madopskrifter, og Madplaner, Tøm
køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
og...
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD