Logo

Asparges polonaise

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Asparges polonaise

 

Forret Frokost. Arbejdstid: 35-45 minutter. Let at lave. Høj pris. (4 personer)

 

# Ingredienser til Asparges polonæse:

friske hvide asparges

salt

smør

2 hakkede, hårdkogte æg

et par spsk hakket persille

et par spsk rasp

 
* Sådan laves Asparges polonæse:
1. Skræl aspargesene fra hoved mod fod, hvis der bruges hvide.
Grønne skal ikke skrælles.
Bryd den træede ende af. Se om Asparges.

 
2. Kog skræller og træede ender i letsaltet vand ca. 10 minutter og si det.
Brug kogelagen til at koge aspargesene i.
Man kan også bare bruge almindeligt letsaltet vand til kogningen, men førstnævnte fremgangsmåde intensiverer smagen.

 
3. Kog aspargesene, evt. bundtet med ufarvet bomuldsgarn, i 6-7 minutter efter tykkelse.
Grønne skal kun koge 3-4 minutter.

 
4. Lad aspargesene dryppe af og dæk dem, eller omvind dem, med et rent klæde.
Sådan forbliver de bedst tørre og varme.
Asparges må aldrig ligge og flyde halvvåde.

 
5. Smelt det meste af smørret i en lille gryde.
Varm resten på en pande og rist raspen sprød for god varme.

 
6. Anbring aspargesene på et varmt fad. Hæld det smeltede smør over.
Drys med hakket persille og hakket, hårdkogt æg, og endelig med den sprøde rasp.
Server straks.

 
Tips: En aspargeskoger er en høj, smal gryde. Heri anbringes aspargesene bundtet og stående i letsaltet vand til »skuldrene«. Kogt sådan bevarer også aspargeshovedet smag og konsistens.

 
Se flere opskrifter med Asparges

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
INFO: En polonæse (polsk: 'polonez') er en langsom dans i ¾-takt af polsk oprindelse. Ordet kommer af fransk 'polonaise', der er femininum af tillægsordet 'polonais' (“polsk”). ‘Polonæse’ bruges også om musikken til denne dans og om retten Asparges polonaise.
Polonæsens rytme minder om den svenske polska i sekstendedelstakt, og de to danse har fælles oprindelse.
Polonæsen er en udbredt karnevalsdans. På polske gymnasier er polonæsen traditionelt den første dans, der danses ved en ‘studniówka’ (en gallafest for kommende studenter 100 dage før eksaminerne).

 
Asparges polonaise 


----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.881 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her