 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 15 min. Afkøles: 4-5 timer. Let at lave. Høj pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Likørgelé
1 citron 
3 dl vand 
3 dl likør 
6 blade husblas 
Portionsforme 
*
Sådan laves Likørgelé
1. Pres saften af citronen og si den. 
 
2. Sæt husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 5-7 min. 
 
3. Kom citronsaft, vand og likør i en gryde. 
Giv det et opkog og tag gryden fra varmen. 
 
4. Knug vandet fra husblassen og smelt den i den varme
væske. 
Hæld den i portionsforme, der er skyllet i koldt vand.
Stil dem koldt 4-5 timer, til geléen er stivnet. 
 
Servering: Løsn forsigtigt geleen rundt langs kanten med en
kniv, hold formen kort i varmt vand og vend den ud på tallerkener. 
 
Server råcreme, se Ananas-trifli,
eller flødeskum til, samt små makroner eller nøddeknas, se Brombærsorbet
med nøddeknas. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Likør
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
-----------
ooo OÔO ooo -----------