Brød Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hævetid: 1 time 20 min. Bagetid: 15 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. (4 personer) Antal: 12 stk. 
   
# Ingredienser
til Gulerodsbrød:
25 g gær 
1,5 dl mælk 
1 dl A-38 
3 spsk olie 
1 tsk salt 
1 tsk sukker 
1 gulerod (75 g) 
60 g grahamsmel (1 dl) 
350 g hvedemel (ca 6 dl) 
Til pensling: 1 æg 
Drys: 2 spsk grahamsmel 
*
Sådan laves Gulerodsbrød:
1. Lun mælken let (35 °C) og opløs gæren heri. 
Tilsæt A-38 og olie. Rør salt, sukker og grahamsmel i. 
 
2. Riv guleroden fint, der skal være ca. 1 dl. 
Bland den i dejen sammen med 2/3 af melet. Rør dejen godt
sammen. 
Tilsæt det resterende hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen
glat og smidig. 
 
3. Lad dejen hæve lunt og tildækket 1 time. Ælt atter dejen
igennem. 
Del dejen i 12 stykker og form dem til små aflange brød. 
 
4. Sæt brødene på en velsmurt plade eller på en plade
beklædt med bagepapir. 
Lad dem efterhæve tildækket i 20 min. 
 
5. Rids brødene med en skarp kniv eller et barberblad. 
Pisk ægget sammen og pensl brødene med det. Drys med
grahamsmel. 
 
6. Bag brødene i en 225 °C varm ovn i 15 min., eller til de
er gyldne og gennembagte. 
Lad dem svale på en bagerist. 
 
Tips: Gulerodsbrød er velegnede fx som tilbehør til
salater, forretter og lignende. Grahamsmelet til drys kan erstattes af sesamfrø
eller lys birkes. 
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder. 
 
Se flere
opskrifter med Brød og boller
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------