Logo

Tomater, tomater, tomater

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tomater, tomater, tomater


Lige nu er der masser af solmodne tomater i alle mulige farver og faconer. Nyd dem i både kolde og varme retter.

 

Indholdsfortegnelse:

 

Tomatsuppe med tomat-chili-yoghurtcreme

Bagte tomater med kapers og oliven

Pastasalat med stegte tomater og bacon

Tomat-og chilimarmelade

 

Bagte tomater med kapers og oliven

 - brug de lækre tomater som topping på bruschetta, på en tapas-tallerken med lidt god skinke og ost, i en sandwich med sprød bacon og mayonnaise, i en grøn salat, som tilbehør til en lammekotelet eller en hakkebøf. i en omelet eller som "sauce" til friskkogt pasta.

4 personer. Er I kun to Tomater, tomater, tomater, så halver opskriften. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 2-3 timer

 

# Ingredienser til Bagte tomater med kapers og oliven:

500 g tomater (gerne forskellige slags)

frisk timian eller rosmarin

1 tsk sukker

salt og peber

2-3 spsk olie

1 spsk saltede kapers

1 fed hvidløg

8sorte oliven

1 spsk sherry- eller rødvinseddike

*

 

Sådan laver du Bagte tomater med kapers og oliven:

Skyl tomaterne, og skær dem i halve.

Læg dem på bagepapir i et ovnfast fad, og drys med finthakkede krydderurter, sukker, salt og peber.

Stænk med olie, og sæt fadet i ovnen ved 140 °C i 2-3 timer efter størrelse.

 

Skyl saltet af kapers, og tør dem i køkkenrulle.

Hak dem evt. groft.

Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint.

Udsten de sorte oliven, og hak dem groft.

Vend det sammen med de færdigbagte tomater, og smag til med vineddike og evt. mere salt, peber og olie.

 

Tomatsuppe med tomat-chili-yoghurtcreme

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 30 min.

 

# Ingredienser til Tomatsuppe med tomat-chili-yoghurtcreme:

Suppe:

500 g tomater (eller 1 dåse hakkede tomater)

2 skalotteløg

1-2 fed hvidløg

2 spsk olie

1 spsk balsamico

frisk timian eller rosmarin

½ liter grønsagsbouillon

salt og peber

 

Yoghurtcreme:

1 stor tomat

1 spsk vineddike eller citronsaft

1 tsk sukker

1 knsp. chiliflager

1 dl græsk yoghurt

lidt bredbladet persille eller frisk koriander

 

Tilbehør:

brød eller croutoner

*

 

Sådan laver du Tomatsuppe med tomat-chili-yoghurtcreme:

Skær et kryds i toppen af tomaterne, og dyp dem i kogende vand.

Træk skindet af dem, og skær dem i grove terninger.

 

Pil skalotteløg og hvidløg, og snit dem fint.

Sauter dem bløde og blanke i en gryde med olie, og tilsæt balsamico, finthakket timian eller rosmarin og tomater.

Steg under omrøring i 5 min.

 

Tilsæt bouillon, og giv det et opkog.

Skru ned, og ad suppen simre i 15 min.

Blend suppen jævn, og smag til med salt og peber og evt. et nip sukker.

 

CREME: Skyl tomaten, og hak den groft.

Kog den med vineddike, sukker og chili under låg i 5 min.

Tag låget af, skru op, og kog væsken ind i 3-5 min under omrøring.

Hæld blandingen i en skål, og afkøl.

Rør yoghurten cremet, og vend tomatblandingen i.

Smag til med salt og peber, og tilsæt finthakket persille eller koriander.

 

Varm suppen igennem, anret i skåle, top op med tomat-chilicreme, og server med brød (evt. ristet) eller croutons

 

Pastasalat med stegte tomater og bacon

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 15 min.

 

# Ingredienser til Pastasalat med stegte tomater og bacon:

150 g kort pasta (fx penne)

100 g tørsaltet bacon

300 g cocktailtomater

1 spsk farin

salt og peber

2 spsk vineddike

2 spsk olie

1 bundt rucolasalat

50-75 g salatost

*

 

Sådan laver du Pastasalat med stegte tomater og bacon:

Kog pastaen al dente efter pakkens anvisning.

Hæld den i et dørslag, skyl den kort i koldt vand, og dryp af.

 

Skær baconstykket i ½ cm tykke skiver, og skær dem i 2 cm brede strimler.

Steg dem gyldne på en tør pande, og dryp dem af på køkkenrulle.

 

Skyl tomaterne, og skær dem i halve.

Brun dem med skærefladen nedad på bacon-panden tilsæt evt. lidt olie om nødvendigt.

Vend dem, og tag panden af varmen.

Krydr med farin, salt og peber, og stænk med vineddike og olie.

 

Skyl rucolasalaten, og vend den sammen med pasta, tomater og bacon.

Anret salaten i et fad eller på to tallerkener.

Bryd salatosten i mindre stykker, og drys dem over salaten.

 

Tomat-og chilimarmelade

Nyd marmeladen til ost eller som tilbehør til karryretter, burger og sandwich.

ca. 1 liter. Arbejdstid: 35 min. Kogetid: 35 min.

 

# Ingredienser til Tomat-og chilimarmelade:

1 kg tomater

1 frisk chili

25 g frisk ingefær

1 økologisk citron

1 tsk salt

½ tsk stødt kanel

¼ tsk stødt nelliker

500 g sukker (evt. syltesukker)

*

 

Sådan laver du Tomat-og chilimarmelade:

Skær et kryds i toppen af tomaterne, og dyp dem i kogende vand.

Træk skindet af dem, og skær dem i terninger (ca. 1½x1½ cm).

 

Skyl chilien, halver den, skrab frøene ud, og hak den fint.

Skræl ingefæren, og hak den fint.

Vask citronen, riv skallen, og pres saften.

 

Bland tomater, chili, ingefær, citronskal og citronsaft i en gryde, og giv det et opkog under låg.

Tag låget af, tilsæt salt og krydderier, og lad det simre i 10 min.

 

Tilsæt sukker, rør rundt, og kog marmeladen ved kraftig varme i 15-20 min.

Tjek konsistensen (se TIPS), fjern skum, og hæld marmeladen på skoldede glas.

Luk dem til med det samme, og opbevar et koldt og mørkt sted.

 

TIPS: Læg en underkop i fryseren i god tid. Læg en teskefuld af den varme marmelade på den iskolde underkop, og tjek konsistensen efter 30 sekunder: Træk en finger igennem, og se om det flyder sammen igen eller ej.

Kog evt. lidt længere, hvis den ønskes tykkere.

 

Du kan udelade chilien, hvis du ønsker at bruge marmeladen til brød og søde sager.

 

Her kan du se flere retter og gode råd i TEMAER

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 14.832 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her