Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marinering: 1 døgn. Ovntid: ca 15 min. Kogetid, grønsager: ca 5 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Ål, rødvinsmarineret, stegt
1 kg ferske ål
Marinade:
1 gulerod
1 porre
2 stængler blegselleri
1 kvist timian
6 hele peberkorn
4 dl (tør) rødvin
Sauce:
¼ l fiskebouillon
den siede marinade
1 spsk maizenamel
30 g smør til stegning
salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Ål, rødvinsmarineret, stegt
1. Gør ålene i stand. Se Ål,
flåning og rensning af.
Skær ålene i 6-8 cm lange stykker.
2. Læg ålestykkerne i en skål.
3. Skræl guleroden og skær den i mønter.
Befri porren for rodtrevler, top og de yderste grove blade.
Skyl den og skær den i ringe.
Fjern bladene fra blegselleristænglerne og snit dem smalt.
4. Læg grønsager, timiankvist, salt og peberkorn i skålen
til ålen.
Hæld rødvinen over og sæt fisken køligt 1 døgn.
Vend den af og til.
5. Tag ålestykkerne op af marinaden og tør dem.
Si marinaden og gem den, gem også grønsagerne.
6. Lad smørret bruse af på panden og brun ålestykkerne heri.
Læg dem i et ovnfast fad og drys med salt og peber.
Sæt ovnen på 225 °C.
7. Hæld fiskebouillonen og den siede marinade i en gryde.
Kog ind uden låg, til der er ca en tredjedel tilbage.
Sæt fadet med ålestykkerne i ovnen ca 15 min, til ålene er
færdige.
8. Kom grønsagerne i marinaden og kog dem møre ca 5 min.
Tag dem op med en hulske, læg dem på et fad og dæk med
alufolie, så de holder sig varme.
9. Kog saucen godt igennem, jævn den med maizenamel, udrørt
i lidt koldt vand, og smag til med salt og peber.
Tag fadet ud af ovnen.
Læg grønsagerne ved ålestykkerne og server saucen til.
Tips: Flûtes eller
Ris, løse kan serveres
til.
Et lille stykke selleri kan erstatte blegsellerien.
Se Fiskebouillon.
Se alle de bedste opskrifter med Ål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------