Forret. Arbejdstid: 60 min. Kogetid, muslinger: 5 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4-6 personer.
# Ingredienser
til Østerssuppe
12 friske østers
500 g blåmuslinger
Kogelage:
1½ dl (tør) hvidvin
1 skalotteløg
4-5 persillekviste
½ laurbærblad
3 hele peberkorn
Endvidere:
1 l fiskebouillon
2 kviste frisk estragon
1½ dl (tør) hvidvin
1 dl piskefløde
2 æggeblommer
salt og hvid peber
*
Sådan laves Østerssuppe
Østers:
1. Åbn østerserne over en skål eller dyb tallerken, så
østerssaften opsamles.
Si saften gennem et rent klæde eller et tyndt lag pladevat
lagt i en sigte, så der ikke kommer splinter med fra skallerne.
Skær østerskroppen fri af skallen.
Fjern »skægget«. Læg østerserne til side.
Se østers
og østers,
åbning af.
Blåmuslinger:
2. Kassér de muslinger, der ikke lukker helt. Se Blåmusling.
Kogelage:
3. Pil skalotteløget og hak det fint.
Kom det i en bredbundet gryde sammen med hvidvin, persille,
laurbærblad og peberkorn.
Lad lagen koge igennem.
Hæld muslingerne i gryden og damp dem ved stærk varme under
tætsluttende låg i 5 min.
Ryst gryden et par gange.
4. Tag muslingerne op af gryden med en hulske.
Kassér muslinger, der ikke har åbnet sig.
Si kogelagen og gem den.
5. Befri muslingerne for skallerne.
Fjern strengen og den lille sorte »kugle«.
Læg muslingerne til side.
Suppe:
6. Bring fiskebouillonen i kog i en gryde. Undgå aluminium.
Dæmp varmen og hold bouillonen lige under kogepunktet.
Tilsæt muslingekogelage, østerssaft og hvidvin.
Klip estragonbladene i og smag til med salt og peber.
7. Pisk fløde og æggeblommer sammen i en skål.
Pisk lidt af den hede suppe i og pisk blandingen i suppen i
gryden.
Suppen må ikke koge efter legeringen med æggeblommer, så
skiller den.
8. Fordel muslinger og østers i 4-6 suppetallerken er og
hæld den hede suppe over.
Server straks med Croûtoner
eller Toast Melba
til.
Tips: Suppen kan smages til med Pernod.
Se Fiskebouillon.
Se alle de bedste opskrifter med Østers
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------