Dessert Arbejdstid: ca 30 min. Afkøling i alt: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Diplomatbudding:
3 æggeblommer
3 spsk sukker
4 blade husblas
2½ dl fløde
1 stang vanilje
eller 1 tsk vaniljesukker
1½ dl piskefløde
Endvidere:
75 g cocktailbær
50 g makroner
2 spsk sød sherry
eller madeira
4-5 spsk
abrikossyltetøj
olie til formen
Randform eller skål
*
Sådan laves Diplomatbudding:
1. Sæt husblassen i
blød i koldt vand i ca 10 min.
2. Pisk æggeblommer
og sukker sammen og pisk det lyst og luftigt.
3. Bring fløden i
kog med kornene fra vaniljestangen (vaniljesukkeret).
Pisk halvdelen af
fløden i æggemassen og hæld det tilbage i gryden.
Varm det op under
omrøring, til det begynder at jævne, det må ikke koge.
Tag gryden fra
varmen.
4. Tryk husblassen
fri for vand og opløs den direkte i den varme creme.
Stil cremen til
afkøling. Pisk i den af og til i begyndelsen.
5. Pisk fløden stiv
og vend den i cremen, når den er blevet kold.
6. Skær bærrene i
mindre stykker.
7. Knus makronerne
groft og hæld vinen over.
8. Smør en høj
randform eller skål let med olie.
Læg creme, bær og
makroner lagvis og sørg for, at fyldet holder sig mod midten.
Fordel
syltetøjsklatter ovenpå makronerne.
Begynd og slut med
et lag creme.
Frugt- og
makronlagene må altså ikke gå helt ud til kanten.
9. Stil formen i
køleskabet mindst 1 time.
Vend buddingen ud på
et fad lige før serveringen.
Tips: Server desserten med flødeskum iblandet lidt
abrikosmos eller kirsebærsaft.
I den klassiske
diplomatbudding, blev der brugt kandiserede frugter i stedet for cocktailbær,
men de kan ikke mere købes herhjemme.
Erstat
cocktailbærrene med flere lag af frisk frugt.
Velegnet frugt vil
være: pære, abrikoser og ferskner. Skræl frugten og skær den i tynde skiver og
stænk dem eventuelt med lidt af den i øvrigt anvendte vin.
Kan fryses.
Holdbarhed: 2 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Budding
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------