 
 
  Alle - især børnene - vil elske den herlige smag på denne polynesiske risret og du vil holde af den korte tilberedningstid. Denne wokret
smager helt fantastisk
Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 6 portioner 
 
# Ingredienser
9½ dl kogte hvide ris arborio
½ dl hønsebouillon 
½ dl hakket forårsløg eller porre 
2 spsk soya 
2 spsk hoisinsauce 
1 + 2 spsk rapsolie 
3 æggehvider, sammenpiskede 
200 g sukkerærter 
300 g babymajs 
200 g ananastern på dåse, afdryppede 
100 g vandkastanjer, afdryppede og skivede 
 
* Tilberedning
1. Bland bouillon, forårsløg, soya og hoisinsauce i en skål.
Bland det godt. 
 
2. Opvarm 1 tsk olie i en wok eller på en teflonpande. 
Hæld æggehviderne i og steg dem til de er faste. 
Vend dem og steg ca. 1 min. på den anden side. 
Læg dem på et fad og striml dem. 
 
3. Opvarm resten af olien ved jævn varme. 
Tilsæt risene og brun dem under omrøring ca. 2 min. 
 
4. Tilsæt sukkerærter, babymajs, ananas, vandkastanjer, 
bouillonblanding og æggestrimler. 
Brun under omrøring til alt er gennemvarmt, ca. 5 min. 
Anret risene på et serveringsfad og server straks. 
 
Exotisk riswok: 
Pr. portion: Energi: Kcal 199 = kj 855 
Kulhydrat 32 g Protein 11 g Fedt 3 g (13%) Fibre 6 g 
• Erstat de hvide ris med naturris for at få flere fibre og
næringsstoffer. 
• Ananas indeholder C-vitamin. 
 
Tips:
 
 
Steg æggehviden til den er fast i konsistensen. 
Vend den med en stor stegespade og steg yderligere ca. 1
min. 
 
 
Disse farverige og velsmagende ris passer til de fleste 
retter. Server med kylling eller svinekoteletter for at få 
en traditionel polynesisk middag. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.