Når fisken
tilberedes i portionspakker som vi gør her, bliver smag og duft ekstra
koncentreret!
Det smager saftsuseme godt. Retten hitter netop nu!
Tid: 40 min, heraf ca
15 min i ovnen. 4 pers.
# Ingredienser
4 skiver
havtaskefilet a ca 150 g
75 g smør
½ g safran
1-2 spsk
friskpresset appelsinsaft
1 tsk reven appelsinskal
1 spsk hakket
basilikum eller 1 tsk tørret
2-3 stilke selleri
1-2 gulerødder
1 zucchini
500 g rejer med skal
1 tsk salt
½ tsk knust
citronpeber
* Fremgangsmåde
1. Rør smørret
blødt. Tilsæt safran, appelsinsaft, appelsinskal og basilikum.
Rør det godt sammen.
2. Skyl sellerien og
skær den i fine strimler.
Skræl og tern
gulerødderne. Skær zucchinien i tern.
Pil rejerne.
3. Riv fire ark
aluminiumsfolie af. Smør dem let.
4. Bland grønsagerne.
Fordel dem på de fire ark.
5. Læg
havtaskefileter og rejer på.
Drys med salt og
citronpeber og fordel kryddersmørret henover.
6. Fold pakkerne tæt
sammen.
Læg dem i et ovnfast fad.
Steg i ovnen ved 225
°C i ca 15 min.
7. Lad hver især
åbne sin fiskepakke ved bordet.
Kogte kartofler, en blandet salat og lyst landbrød er godt til.
Tips: Tilberedningen ovenfor passer også til andre
sorter fisk - hel, i fileter eller i tern.
Se alle de bedste opskrifter med Havtaske eller andre Fisk
Se også de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------