Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 60 min. Kogetid, blæksprutter: 45 min. Kogetid, muslinger: 5 min. Kogetid, sauce: 10 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Fiskestuvning, spansk - Zarzuela de pescado
Blæksprutter:
500 g blæksprutter
1 spsk salt pr. l kogevand
Blåmuslinger:
1 kg friske blåmuslinger
1 dl tør hvidvin
1 dl vand
1 løg
½ bdt persille
1 laurbærblad
Fisk:
500 g fiskefileter (rødspætte, torsk, kulmule eller skrubbe)
3 spsk hvedemel
salt og peber
Sauce:
2 dl olie
2 dl tør hvidvin
1½ dl muslingekogelage
2 spsk brandy eller cognac
2 løg
2 fed hvidløg
500 g tomater
2 spsk hvedemel
Endvidere:
250 g kogte pillede rejer
Tilbehør:
6 skiver sandwichbrød
3 spsk olie
1 bdt persille
*
Sådan laves Fiskestuvning, spansk - Zarzuela de pescado
1. Gør blæksprutterne i stand, se Blæksprutte.
Skær dem i mindre stykker og kog dem i rigeligt, letsaltet
vand, ca 45 min.
Lad dem dryppe af. Kassér kogevandet.
2. Gør muslingerne i stand, se Blåmusling.
Bland hvidvin, vand, hakket løg, persille og laurbærblad i
en bredbundet gryde.
Bring det i kog og damp muslingerne, 5 min. Ryst gryden
hyppigt.
Hæld muslingerne i en sigte foret med et fint klæde eller et
tyndt lag pladevat.
Gem lagen. Kassér muslinger, der ikke har åbnet sig.
Pil muslingerne ud af skallerne og fjern evt. strengen og
den sorte kugle.
3. Skær fiskefileterne i 2 cm brede strimler på tværs.
4. Bland mel, salt og peber og vend blækspruttestykker og
fiskestykker heri.
Varm 1 dl olie i en dyb pande og steg først blæksprutter, så
fiskestrimler, nogle min.
5. Hæld hvidvin, 1 dl muslingekogelage og brandy (cognac)
ved blæksprutte- og fiskestykkerne og lad det snurre endnu et par min. uden
låg.
6. Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
Skold og flå tomaterne. Fjern kernerne og hak tomatkødet
groft.
7. Varm 1 dl olie i en gryde og svits løg og hvidløg kort.
Tilsæt tomatkødet og lad det koge uden låg 10 min.
Pisk ½ dl muslingekogelage og 2 spsk hvedemel sammen og rør
det i.
Kog saucen igennem. Smag til med salt og peber.
8. Hæld tomatsaucen over blæksprutte- og fiskestykkerne i
den dybe pande og tilsæt rejer og muslinger.
Lad det varme igennem, kortest muligt, da skaldyrene ellers
bliver seje.
Tilbehør:
Skær skorpen af brødet.
Skær brødkrummen i terninger på ca 2 cm.
Steg dem gyldne i olie på en pande.
Skyl og hak persillen.
Anretning:
Hæld fiskestuvningen i et halvdybt, varmt fad og drys
persillen over.
Læg de ristede franskbrødsterninger ved og server.
Server Ris,
løse til.
Tips: Bruges der hel fisk, og alt kan stort set
bruges, kan hoveder og ben koges af med urter, se Fiskebouillon.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------