Logo

Gammeldags vaniljeis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gammeldags vaniljeis

 

Yndlingsdesserten for både børn og voksne er sandsynligvis is. Med hjemmelavet is i fryseren, kan man klare enhver dessert situation, lige fra kræmmerhuset til den elegante festanretning.

Til 4-6 personer. Tilberedningstid: 20 min. Frysetid: ca. 3 timer.

 

# Ingredienser

½ stang vanilje
½ dl vand

5 dl piskefløde

6 æggeblommer
125 g (1½ dl) melis

 

* Fremgangsmåde

1. Flæk vaniljestangen og tryk den lidt flad.

2. Bring vandet i kog i en tykbundet gryde.

Læg vaniljestangen i og tilsæt fløden.

Lad det koge et par minutter.

Tag så vaniljestangen op.

3. Pisk æggeblommer og melis til en tyk æggesnaps.

4. Hæld den kogende fløde i æggene (i en tynd stråle) samtidig med at der piskes.

5. Hæld cremen tilbage i gryden, der sættes over svag varme.

Det må endelig ikke koge!

Pisk hele tiden (med elpisker eller piskeris), til cremen er tyk.

6. Lad cremen køle lidt af. Der skal piskes i den af og til, så den ikke trækker skind.

7. Hæld cremen i en frysefast form, fx en plastskål.

Dæk den til med alufolie og stil den i fryseren.

Rør i isen to gange under frysningen og skrab ned fra skålens sider.

Isen skal fryse mindst 3 timer.

8. Tag isen ud af fryseren og stil den i køleskabet ca. 15 min, før den skal spises.


Gammeldags vaniljeis 

 

Isvariationer:

Hjemmelavet is kan tilsættes forskellige smagsingredienser og fyld foruden vanilje (eller citronskal). Som regel rører/blander man det i cremen, inden hvider/flødeskum foldes i.

 

Tutti-frutti is

Hak 100 g cocktailbær og rosiner groft.

Lad dem trække i ½ dl portvin eller madeira natten over.
Bland det i cremen.


Gammeldags vaniljeis 

Mokka-is med valnødder

Opløs 4 spsk pulverkaffe i 1-2 spsk kogende vand.

Hak 50 g valnødder.

Rør begge dele i cremen.

Hele eller halve valnødder drysses over ved serveringen.

 

Bismarcks is

Knus en lille håndfuld Bismarcksklumper (rød- og hvidstribede pebermyntebolcher) fint og bland dem i cremen.

 

Grøn mynte is

Hak en håndfuld friske mynteblade fint og rør dem i cremen.

 

Nougat-is

Smelt 125 g (1½ dl) melis på en tør pande.

Lad det blive gyldent og tilsæt derefter 75 g grofthakkede hasselnødder.

Rør det godt sammen.

Hæld massen tyndt ud på en bageplade smurt med olie.

Når nougat'en er kold, knuses den i en plastpose med kagerullen.

Bland det i cremen.

 


 

Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 222 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Stikkelsbær-is med hyldeblomstLav en nem og lækker is med masser af smag af stikkelsbær og hyldeblomst.
• Bæris med ristede rugbrødscroutonerHurtig og lækker isdessert som kan spises lige efter, den er lavet, når du bruger frosne...
• CitronsorbetIs er en nem sommerdessert. En dejlig frisk, sommerlig dessert, som med et garanti er et...
Afstemning
Hvad spiser du til morgenmad?



Afstemning
Hvad spiser du til frokost?


Afstemning
Hvilken ret spiser du mest til aftensmad?


Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken dessert foretrækker du?


Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!