Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 20 min. Stegetid i alt: ca 1½ time. Skal hvile: ca 15 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer
# Ingredienser
til Højreb, helstegt:
2 kg velhængt oksehøjreb med ben
groft salt og peber
Endvidere:
ca 2 dl vand
ca 2 dl rødvin eller bouillon
1 kvist timian eller et laurbærblad
1 lille gulerod
3-4 skalotteløg eller 1 almindeligt løg
Sauce:
5-6 dl stegesky (der må evt. suppleres med vand/vin/bouillon)
1 spsk maizenamel eller 1½ spsk hvedemel
salt og peber
*
Sådan laves Højreb, helstegt:
1. Sæt ovnen på 250 °C. Rids fedtet i striber eller tern.
Drys fedtet godt med salt og evt. peber, det er en smagssag.
2. Anbring stegen på risten over bradepanden, og brun kødet
ved 250 °C i ca 15 min.
3. Dæmp varmen til 160 °C og hæld vand og vin (bouillon)
ved, når varmen er dalet, ellers fordamper det for meget.
4. Læg de istandgjorte, delte grønsager og krydderurter i bradepanden
og lad kødet stege yderligere 1¼ time. Suppler eventuelt med vand/vin/bouillon.
5. Hæld skyen med urter og krydderurter over i en skål og
lad det stå, til fedtet har samlet sig foroven.
Skum det af og si skyen over i en gryde.
6. Efterbrun om nødvendigt stegen under grill eller ved
stærk varme kortest muligt. Lad kødet stå 15 min. for delvis åben ovndør, før
der skæres for.
7. Kog skyen op i gryden.
Rør melet glat med lidt koldt vand og rør det i saucen.
Lad den koge nogle min. og smag til med salt og peber.
8. Skær kødet frit tættest muligt på benet.
Det er nødvendigt med en stor, tung og meget skarp kniv,
ellers ødelægger man en fin og kostbar steg.
Skær kødet i ca ½ cm tykke skiver og anbring dem på et varmt
fad, eller læg dem tilbage på benet.
Server straks og server saucen til.
Annakartofler, Hasselbackkartofler
eller almindelige, bagte kartofler er godt tilbehør.
Klassisk er endvidere helstegte, evt. glaserede løg, grønne
bønner, bagte tomater, Flødepeberrod eller høvlet peberrod, Cornichons
og Pommes frites eller Franske kartofler, kan også
ledsage.
Tips: Et stegetermometer skal vise 62°-65 °C, hvis
kødet ønskes rødt; ønskes det rosa, skal det nærme sig 70 °C.
Se flere
opskrifter med Højreb
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------