Hønsekød i fad med aspic,
asparges, æg, tomat, ærter og Ravigote-sauce. Hønsekabaret kan serveres som
forret eller frokostret. ✅ Retten er et sikkert hit
Til 6 personer.
Tilberedning uden kogning af høne: ca ½ time. Afkøling: 3-4 timer. Ikke
fryseegnet
# Ingredienser
Brystkødet fra 1
kogt høne
5 blade husblas
2 dl
hønsekødsbouillon
1 dl tør hvidvin
1 dåse asparges på
450 g
salt og peber
2 æg
2 kogte gulerødder
1 syltet, grøn agurk
2 tomater
300 g ærter (1 pakke
frosne)
* Tilberedning
1. Læg husblassen i
koldt vand i 5 min.
Opløs den herefter i
1 dl af den koghede hønsebouillon.
Rør resten i sammen
med vinen samt aspargeslagen.
Smag det til med
salt og peber.
2. Kog æggene hårde.
Pil dem og skær dem i skiver.
Skær hønsekødet i
pæne skiver og skær også gulerødder, agurker og tomater i skiver.
Skær aspargeserne i
små stykker.
3. Læg lidt
hønsekød, grønsager samt ærter og æg i et halvdybt fad eller form.
Kom lidt halvstivnet
lage over.
Lad det blive helt
stift.
Kom atter et lag kød, grønsager og æg.
Hæld halvstivnet
lage på og lad det blive helt stift.
Fortsæt til al kød,
grønsager og lage er brugt.
4. Lad anretningen
blive helt stiv på et koldt sted.
Serveres som forret
eller frokostret med en kold sauce til, fx Ravigote-sauce:
Ravigote-sauce
# Ingredienser
200 g mayonnaise
1 spsk hakket
skalotteløg
1 spsk hakket kapers
1 spsk hakket
persille, estragon og kørvel
salt og peber
1½ dl fløde
* Tilberedning
Rør løg, kapers og
krydderier i mayonnaisen.
Pisk fløden stiv og
vend den i.
Smag til med salt og
peber.
INFO: aspic, gelé med indhold af kød, fisk, grønt eller
frugt.
Normalt tilsættes husblas for at forbedre geleringsevnen,
typisk 6-12 blade husblas pr. liter fond. Aspic er en central ingrediens i det
klassiske franske og danske køkken, hvor der ses et stort antal for- og
mellemretter med aspic, bl.a. galantiner og ballottiner. I Danmark kendes
tilberedningsmåden i retter med bl.a. ål, hornfisk el. makrel i gelé og i sylte.
Navnet skyldes de første forme til geléerne. De var i
spiralform, der mindede om en oprullet slange. Ordet er fransk, kommer af latin
og græsk aspis 'hugorm'.