Forret. Frokost. Arbejdstid: 50 min. Kogetid, hummer: ca 8 min. Trækketid, hummer: 12-14 min. Afkølingstid: 1 time. Svær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Hummersalat à la tatare:
2 levende hummere (à ca 500 g)
Court-bouillon:
4 l vand
4 spsk hvidvinseddike
10 hele peberkorn
2 løg
2 gulerødder
1 bdt persille
2 laurbærblade
2 kviste timian
Sauce:
100 g mayonnaise
1 tsk konc. tomatpuré
2 spsk klippet purløg
1 spsk hakket persille
½ spsk hakket frisk estragon
1 spsk hakket kapers
½ tsk fransk sennep
1 lille fed knust hvidløg
salt og peber
Endvidere:
1 avocado
lidt citronsaft
8 store (mark)champignoner
8 cherrytomater
1 bdt dild
Marinade:
1 spsk estragoneddike
3 spsk olie
salt og peber
*
Sådan laves Hummersalat à la tatare:
1. Kog ingredienserne til court-bouillonen sammen i en stor
gryde.
Kom de levende hummere i den spilkogende court-bouillon med
hovedet først, og læg straks låg på.
2. Dæmp varmen, så snart lagen atter er kommet i kog, og kog
hummerne under låg ved svag varme i 8 min.
Tag gryden fra varmen og lad hummerne køle af i lagen 12-14
min.
3. Tag hummerne op, ret dem ud og lad dem blive kolde under
let pres.
Tag hummer kødet ud af skallerne, se evt. Hummer
naturel.
Tag endelig den grønne lever m.m. og en eventuel koralmasse
(rogn) med.
Sauce:
4. Rør mayonnaisen sammen med tomatpuré, krydderurter,
hvidløg, kapers og sennep.
Smag til med salt og peber.
Rør også den grønne indmad i.
5. Skær avocadoen igennem på den lange led, fjern stenen og
befri den for skal, den skal løsne relativt nemt, ellers er avocadoen ikke
moden nok.
Skær avocadokødet i tynde skiver og dryp dem let med citron,
så mørkner de ikke så hurtigt.
6. Skær rodenden af champignonerne, skyl dem kort og koldt
og tryk dem let tørre.
Skær dem i tynde skiver.
7. Tag pæne stykker klo fra til pynt, og skær det resterende
hummerkød i passende skiver og stykker.
8. Bland hummerkødet med så meget sauce, at det netop holder
sammen.
Arranger salaten i de halve hummerskaller.
9. Arranger de fyldte hummerskaller på tallerkener eller et
stort fad.
Pynt hver enkelt anretning med klokød og evt. koral.
Fordel avocadoskiverne taglagt på hver tallerken eller på
fadet.
Læg de skivede champignoner ved siden af, og anbring til
sidst de halverede cherrytomater.
10. Ryst ingredienserne til marinaden sammen og dryp den
over avocado, svampe og tomater.
Pynt med dildkviste.
Server Flûtes, Bondebrød eller ristet brød til.
Tips: Hvis saucen laves med tørret estragon, skoldes
den først, så smagen frigøres.
Se alle de bedste opskrifter med Hummer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------