Logo

Kalvelever i fad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvelever i fad

 

Kalvelever er en billig råvare, som tilmed er sund. Her er leverskiverne bagt i ovnen med grønsager, krydderier og ost.

Arbejdstid: 30 min. Stege/bagetid: 45 min. Ikke fryse-egnet. 4 personer.


# Ingredienser til Kalvelever i fad:

500 g kalvelever i skiver

2-3 spsk hvedemel

¼ tsk stødte nelliker

1 spsk olie

25 g smør

2-3 løg (hakkede)

2 gulerødder (groft revne)

1 porre (tynde skiver

2 fed hvidløg (knuste)

½ dl rasp

½ tsk tørret timian

½ tsk løvstikke eller basilikum

4 tomater (skiver)

3 dl bouillon

50 g revet ost

salt og friskkværnet peber

Tilbehør:

kogte ris eller kartofler og evt. salat

*

 

Sådan laver du Kalvelever i fad:

Tænd ovnen på 225 °C.

Vend leverskiverne i mel, krydret med stødt nelliker, salt og peber.

Brun dem hurtigt på en meget varm pande med olie og halvdelen af smørret.

Tag dem hurtigt af panden de må kun få stegeskorpe.

 

Steg løgene klare i resten af smørret.

Tilsæt gulerod, porrer og hvidløg og varm igennem med rasp under omrøring.

Krydr med salt og peber og læg blandingen i bunden af et ovnfast fad.

Læg leverskiverne ovenpå grønsagerne.

Drys med timian og løvstikke eller basilikum.

Læg tomatskiver øverst.

Hæld bouillon i bunden af fadet og dæk med låg eller stanniol.

Sæt fadet i ovnen i ca. 15 min.

 

Tag låget af, drys revet ost over retten og sæt den tilbage i ovnen, til osten er smeltet.

Server med ris eller kartofler og evt. en salat.

 

Her finder du flere opskrifter på dejlige leverretter. Gå på opdagelse og find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.   

 

Se mere godt tilbehør her: kartofler, ris, dampede grønsager eller brød

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 16.865 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her