Logo

Kartoffelkroketter - let og godt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffelkroketter - let og godt 

 
Tilbehør. Arbejdstid: 45 min. Kogetid, kartofler: ca 20 min. Stegetid: 5-6 min. pr. hold. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer. Antal: 20-25 stk.

 
# Ingredienser til Kartoffelkroketter
700-800 g (gamle) kartofler
25 g smør
2 æggeblommer
1 spsk hvedemel
salt og hvid peber

 
Til panering:
3-4 spsk hvedemel
2 æggehvider
50 g rasp (ca 1 dl)
Til kogning: ca ¾ l olie eller ¾ kg ukrydret svinefedt
*
Sådan laves Kartoffelkroketter
1. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Kog dem møre i usaltet vand i ca 20 min.
Mosen bliver sej, hvis der er salt i kogevandet.

 
2. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre et øjeblik over varmen uden låg.
Mos kartoflerne med smørret og pisk mosen ensartet.
Rør æggeblommerne i en ad gangen.
Tilsæt 1 spsk hvedemel og bland godt.
Smag til med salt og peber og lad mosen blive kold.

 
3. Form kartoffelmosen til små, tommelfingerstore, pølser.
Rul dem først i mel, så i de let sammenpiskede æggehvider og endelig i rasp.
Sørg for, at paneringen dækker helt.
Lad kroketterne hvile side om side på et spækkebræt, mens olien varmes.

 
4. Varm olien eller friturefedtet op i en tykbundet gryde eller i en speciel frituregryde.
Når en franskbrødsterning på 1 cm bliver gylden på 1 minut, er temperaturen rigtig, dvs. 180 °C.
5. Sænk 4-5 kroketter i gryden ad gangen med en hulske eller i en friturekurv og kog dem 5-6 min., til de er gyldne og sprøde.

 
6. Tag kroketterne op og lad dem dryppe af på fedtsugende papir et øjeblik, før de serveres.
 

Tips: Server kroketterne som tilbehør til stegte kød- og fiskeretter.
Eller lav en større portion og server dem som selvstændig ret med fx Champignonsauce eller Chilisauce.
Mosen kan tilsættes 50-75 g kogt, hakket skinke eller 1-2 spsk friskhakkede krydderurter (lad hovedretten bestemme arten) eller et par spsk reven ost.
Halvdelen af paneringsmelet kan erstattes af mandelmel eller smuttede, revne mandler.
Gamle kartofler egner sig bedst til kroketter, fordi de indeholder mere stivelse og mindre vand end nye.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kartofler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 5.605 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Drikke
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her