Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Ovntid: ca 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Kulmule i ovn
1 kulmule (ca 1,25 kg) 
½ citron 
salt og peber 
Fyld:
1 skalotteløg 
50 g smør 
2 spsk hakket persille 
2 spsk hakket frisk estragon 
Endvidere:
1,5 dl (tør) hvidvin 
Ovnfast fad 
Evt. kødnåle 
*
Sådan laves Kulmule i ovn
1. Skrab fisken for skæl fra hale mod hoved. 
Skær hovedet af og fjern finner og gæller. 
Skær den op i bugen og fjern indvoldene. 
Skyl fisken kort og koldt og tør den. 
 
2. Gnid fisken udvendigt og indvendigt med den halve citron
og drys den med salt og peber. 
 
Fyld:
3. Pil skalotteløget, hak det fint og rør det i smørret
sammen med de hakkede krydderurter. 
 
4. Sæt ovnen på 200 °C. 
 
5. Kom fyldet i fisken. 
Luk eventuelt med kødnåle. 
Læg fisken i et halvdybt ovnfast fad. 
 
6. Hæld hvidvinen i fadet og sæt det i ovnen ca 30 min. ved
200 °C. 
Dryp fisken med hvidvinen af og til. 
 
7. Tag fadet ud og server fisken i fadet. 
 
Tips: Server pillekartofler til eller fx Kartoffel-broccoligratin,
Kartofler
med souffléfyld eller Annakartofler.
 
Se alle de bedste opskrifter med Kulmule
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------