Kinesisk madlavning når den er bedst. Denne farvestrålende og sprøde ret bliver helt sikkert en af familiens favoritter. Hurtigt let og lækkert
Forberedelse 25 min. Tilberedning 15 min. 6 portioner
#Ingredienser
450 g svinemørbrad
2½ dl hønsebouillon
3 spsk kinesisk soya
2 spsk maizenamel
1 spsk vegetabilsk olie
2 fed hvidløg, finthakkede
1 mellemstort løg, skåret i 8 både
2 røde peberfrugter, grofthakkede
500 g broccolibuketter
1 tsk chilipeber
5 dl kogte løse ris
1½ dl cashew- eller jordnødder
* Tilberedning
1. Bland bouillon, soya og maizenamel i en skål.
Varm en wok eller stegepande ved god varme.
Skær kødet i ca. 1 cm tykke medaljoner og
skær dem derefter i ca. ½ cm små strimler.
2. Hæld olien i wokken/panden og varm den op,
men lad den ikke ryge. Brun kødet i olien.
Rør rundt hele tiden til kødet ikke længere er rosa, ca. 5
min.
Læg kødet på et stykke køkkenrulle.
3. Brun løg og hvidløg i ca. 2 min under stadig omrøring.
Læg peberfrugt, broccoli og chilipeber i og steg grønsagerne
sprød-møre, ca. 2 min.
4. Tilsæt kødet og bouillon-blandingen og steg til kødet er
varmt og saucen jævn, ca. 5 min.
Rør nødderne i.
Anret ris og gryderet på tallerkener. Server straks.
Tips:
Glasnudler er et glimrende alternativ til ris i denne
opskrift.
Disse lange. tynde nudler har fået deres navn pga. at de er
næsten gennemsigtige.
Orientalske grønsager såsom minimajs, vandkastanjer,
enoki-svampe,
bambusskud og bønnespirer er andre eksotiske ingredienser
til wokretter.
Pr. portion: Kalorier 311 = Kilojoule 1329
Kulhydrat 19 g Protein 22 g Fedt 16 g (46%) Fibre 3 g
VARIATION
Hvis du vil spare lidt flere kalorier, kan du udelade
cashewnødderne.
Så bliver kalorieindholdet 161 og fedtindholdet 4,2 gram
(23%).
• Svinemørbrad er meget magert kød.
• Broccoli giver måltidet et højt C-vitaminindhold.
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød eller Lammekød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.