Logo

Pasta med persillepesto og parmaskinke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pasta med persillepesto og parmaskinke

 

Pesto kan tilberedes af mange forskellige krydderurter, her er den med masser af frisk persille. Server evt. en stor skål salat ved siden af pastaretten eller slut af med frisk frugt.

4 personer. Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 15 min.

 

#

100 g parmaskinke

500 g frisk fettuccine

 

Pesto:

25 g valnødder

1 stort bundt persille

1 fed hvidløg (hakket)

25 g friskrevet parmesanost

¼ tsk salt

1 dl olie

*

Hak valnødderne og rist dem på en tør pande til de dufter.

Skyl og tør persillen og pluk bladene af.

Blend valnødder, persille, hvidløg, parmesan, salt og olie til en blød og tyk sauce.

Skær parmaskinken i tykke strimler.

Kog pastaen i en stor gryde spilkogene letsaltet vand til den er mør, med lidt bid.

Gem lidt af kogevandet og lad pastaen dryppe hurtigt af i en sigte, den behøver ikke være helt tør.

Kom pastaen tilbage i gryden og vend den grundigt med pestoen over lavt blus.

Tilsæt evt. lidt kogevand, hvis pastaen bliver tør.

En lille smule vand kan få pestoen til at ligge cremet rundt om pastaen.

Anret pastaen på tallerkener, drys parmaskinke over og server med det samme.

 

TIPS: Persillen bliver bedst og hurtigst findelt med en stavblender i en lille skål eller en minihakker.  Hvis du ikke kan få blenderen til at køre rundt med så lille en portion, kan du tilsætte en lille smule vand.

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.723 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her