Logo

Perlehøne, grydestegt, fyldt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Perlehøne, grydestegt, fyldt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 35 min. Stegetid: ca 45 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 
2-3 personer.  


# Ingredienser til Perlehøne, grydestegt, fyldt
1 perlehøne (ca )
salt og peber

 
Fyld:
leveren fra hønen
1 lille bdt persille
2 stilke frisk estragon eller 1 tsk tørret
flødeost
salt og peber

 
Til stegning:
50 g smør
1½ dl bouillon evt halvt rødvin

 
Sauce:
stegesky
250 g champignon
1 dl (piske)fløde
salt og peber
Kødnåle
*
Sådan laves Perlehøne, grydestegt, fyldt
1. Gå perlehønen efter for fjerposer, halsårer m.m. Se Kylling.

 
2. Krydr hønen ud- og indvendigt med salt og peber.

 
3. Hak leveren fint.
Skyl og tør krydderurterne og nip dem fri for grove stilke.
Skær flødeosten i små tern.
Bland krydderurterne med lever og flødeost og fyld det i hønen.
Fæstn åbningen med kødnåle.
Hold vingerne ind til kroppen med kødnåle.

 
4. Varm ca halvdelen af smørret godt i en stegegryde og brun hønen på alle sider.
Hæld bouillonen (vandet) ved og dæmp varmen.
Læg låg på.

 
5. Lad hønen mørne for svag varme ca 45 min.
Stik i lårene. Når der kommer klar kødsaft ud, er hønen færdig.

 
6. Befri imens champignonerne for rodskive.
Skyl dem kort under rindende, koldt vand og tør dem.
Skær svampene i kvarte.

 
7. Tag hønen op, når den er mør og si stegeskyen over i en lille skål.
Lad den stå et par min., til fedtet har samlet sig foroven. Skum det af.

 
8. Svits champignonerne et par min. i resten af smørret eller i det afskummede fedt.
Tilsæt den siede stege sky og (piske)fløde.
Kog saucen igennem og smag til med salt og peber.

 
9. Fjern kødnålene og del hønen sådan:
Skær lår/overlår fra i hofteleddet og del dem i over- og underlår.
Skær ned langs brystbenet og skråt ud til hver side, så brystfileterne frigøres.
Skær vingerne fri i skulderleddet med så meget kød ved som muligt.

 
10. Læg perlehønestykkerne på et varmt fad.
Læg leverfyldet ved. Hæld lidt varm sauce over og server resten til.

 
Tips: Server små kartofler, Grønærter, franske eller grønne bønner til.
Saucen kan smages til med portvin, og andre svampe kan bruges.
Halvdelen af bouillonen kan erstattes med rødvin.
Eller udelad svampene og smag saucen til med blåskimmelost.

 
Perlehøne stegt i ovn:
Hak krydderurterne fint og rør dem sammen med smør.
Fordel halvdelen af smørret indvendig i hønen og gnid det resterende udvendigt.
Krydr med salt og peber.
Læg hønen i et ovnfast fad og sæt det i ovnen ved 200 °C ca ¾ time.
Dryp af og til hønen med stegesmørret.
Når låret løsner nemt og den udpiblende saft er klar, er fuglen færdig.

 

Se alle de bedste opskrifter med Perlehøne

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.827 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her