Bisque er pureret skaldyrssuppe. Oprindelig blev bisque udelukkende tilberedt på krebs, men siden 1600-tallet også på hummer, jomfruhummer, krabber og rejer.
Bisque er en glat, cremet, stærkt krydret suppe af fransk
oprindelse, klassisk baseret på en bouillon af krebsdyr. Foruden chowder er
bisque en af de mest populære
skaldyrsupper
Forret. Arbejdstid: 45 min. Kogetid i alt: ca ½ time.
Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Rejebisque
500 g (frosne, optøede) nordsørejer med skal
1 løg
3 stængler blegselleri
1 gulerod
2 modne tomater
3 stilke persille eller dild
smør
5 cl cognac
tør hvidvin
vand eller fiskebouillon
Endvidere:
smør
2 spsk hvedemel
1 tsk mild paprika
1 spsk konc. tomatpuré
salt og hvid peber
1 knsp cayennepeber
2½ dl fløde
*
Sådan laves Rejebisque
1. Pil rejerne.
Kom skallerne i en plastpose og knus dem let med en
kødhammer.
2. Pil løget og skræl guleroden. Skær dem i terninger.
Skær blegsellerien i strimler.
Del tomaterne i kvarte.
Skyl persillen (dilden).
Varm smørret op i en stor gryde og svits grønsagerne
(undtagen tomaterne) kort.
Kom de knuste rejeskaller i og svits endnu 5 min.
Kom tomatbådene i og varm dem igennem.
Hæld cognacen over og antænd den.
Spæd med hvidvin og vand (bouillon).
3. Lad suppen koge under låg 15 min.
Hæld suppen gennem en sigte og mas så meget kraft ud af
skallerne som muligt.
4. Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
Pisk den varme suppe i.
Smag til med paprika, tomatpuré, salt, peber og en anelse
cayenne.
Lad suppen koge 5 min., inden fløden røres i.
Kom de pillede rejer i og lad dem netop blive varme.
Server suppen straks.
Tips: Server Flûtes til.
Lidt klippet dild kan drysses over suppen ved serveringen.
Rejer, der får for meget varme, bliver seje og kedelige.
Suppen kan forberedes til og med pkt. 3. Se Fiskebouillon.
Suppen kan jævnes med 2 spsk maizenamel rørt ud i fløden i
stedet for at bage den op med smør og mel.
Suppen varmes op og smages til, inden jævningen piskes i.
Se alle de bedste opskrifter med Rejer
INFO: Ordet bisque har sin oprindelse i områderne omkring Biscayen,
hvor det i 1600-tallet anvendtes om stuvninger af fjerkræ med skaldyr.
Bisque fremstilles ved, at skaldyrkød og skaller steges med
urter, smagsforstærkes med hvidvin, cognac og krydderier, hvorefter det hele
pureres og tilsættes fløde.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------