Forret. Arbejdstid: 15 min. Ovntid: 6-8 min. Kogetid, sauce: 5 min. Middelsvær at lave. Høj pris.
Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser til
Søtungefileter i safran
4 søtungefileter (ca 500 g i alt)
20 g smør
salt og hvid peber
1 lille courgette
1 lille løg
lidt citronsaft
½ bdt dild
1 dl tør hvidvin
10 tråde safran eller 1 knsp tørret
60 g smør
Alufolie
*
Sådan laves Søtungefileter i safran
1. Sæt ovnen på 250 °C.
2. Smør 4 stykker alufolie og læg 1 søtungefilet på hver.
Fold folien op omkring, så der dannes en kant, men sådan at fisken
ikke dækkes.
Krydr fisken med salt og hvid peber.
3. Skyl courgetten og riv den på den grove side af råkostjernet.
Pil løget og hak det fint. Skyl og hak dilden.
Bland grønsagerne og fordel dem på fileterne. Dryp med citronsaft.
Gnid safranen sammen med lidt salt og rør den i hvidvinen.
Fordel vinen i foliepakkerne.
4. Læg pakkerne på en bageplade og sæt den midt i ovnen, til
fisken bliver hvid, 6-8 min.
Tag pakkerne ud af ovnen og hæld forsigtigt væden over i en lille
gryde, lad gerne grønsagerne komme med.
Luk alufolien om fisken, så den holdes varm.
Kog fiskeskyen op og lad den simre nogle min.
Pisk smørret i og smag til med salt og peber.
5. Tag søtungefileterne ud af folien og læg dem på varme tallerkener.
Fordel den varme sauce over og server straks.
Server Flûtes eller
Butterdejssnitter til.
Letkogte sukkerærter, fine ærter eller grønne asparges passer
også godt til, ligesom Ris,
løse, gerne blandet med Ris, vilde.
Tips: Retten kan også gøre det ud for et hovedmåltid til
2-3 personer, hvis der serveres ris til. Estragonblade kan erstatte dilden.
Se alle de bedste opskrifter med Søtunge
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------