Denne ret forekommer
ofte på fine restauranters menukort. Men den er let at lave hjemme i dit eget
køkken. Det smager saftsuseme godt.
Tid: ca 30 min. 4
pers.
# Ingredienser
250 g grøn eller gul
tagliatelle pasta
1 lille porre
1 spsk olie
½ g safran
2 dl fløde
½ tsk salt
¼ tsk sort peber
400 g laksefilet
uden skind
1 liter vand
1 tsk salt
1 spsk friskpresset
limesaft
¼ tsk peber
* Fremgangsmåde
1. Kog tagliatellen
efter pakkens anvisninger.
2. Skyl porren og
skær den i fine strimler. Steg den i olien nogle min.
3. Rør safran og
fløde i. Lad saucen koge ca 5 min.
Smag til med salt og
sort peber.
4. Skær laksefileten
i ca 2x2 cm store tern. læg dem i en sigte.
5. Bring vand, salt,
lime saft og peber i kog.
Sænk sigten ned i
lagen og kog laksen 2-3 min.
Løft op og lad det
dryppe af.
6. Anret pastaen på
et fad eller på fire varme tallerkener.
7. Fordel laksen
over pastaen og hæld saucen på.
8. Server gerne med
en salat af blegselleri, icebergsalat og bredbladet persille.
Tips: Lakseternene lægges på et fad som er egnet
til mikroovn.
Pres limesaft over.
Dæk fadet og tilbered ved 750W 2-3 min.
Drys med salt og
peber.
Se alle de bedste opskrifter med Laks Pasta eller Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------