Logo

Selleri, farseret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Selleri, farseret 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: ca 20 min. Stegetid: ca ½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Selleri, farseret
4 små selleri (à ca 300 g)
1 l vand
1 tsk salt

 
Fars:
175 g hakket svinekød
175 g hakket kalvekød
1 spsk hakket, kogt selleri
1 løg
1 spsk hvedemel
1 æg
1½ dl mælk
1 tsk salt og peber
Til stegning: 25 g smør

 
Endvidere:
1½ dl bouillon
1 spsk hvedemel
1 dl fløde
salt og peber
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Selleri, farseret
1. Bring vand og salt i kog. Befri sellerierne for top. Skræl og skyl dem.

 
2. Kom sellerierne i gryden og lad dem koge svagt ca 20 min. under låg.

 
3. Tag sellerierne op med en hulske og lad dem dryppe godt af.
Lad sellerierne svale lidt.

 
4. Skær et låg af hver selleri og gem det.
Udhul sellerierne med en skarp kniv og en ske, så der er en ca 1 cm tyk skal tilbage.

 
5. Pil løget og riv det eller hak det fint.
Hak 1 spsk af sellerikødet fint og bland begge dele med det hakkede kød.

 
6. Rør hvedemel og æg i og til sidst mælken lidt ad gangen.
Farsen skal være ret lind. Krydr med salt og peber.

 
7. Fordel farsen i de udhulede sellerier.
Læg sellerilågene på og bind omkring med ufarvet bomuldsgarn.
8. Lad smørret blive gyldent i en stegegryde.
Brun de fyldte selleri heri på alle sider.
Hæld 1 dl af bouillonen ved, og lad sellerierne stege ved svag varme under låg ca ½ time.

 
9. Tag sellerierne op af gryden og hold dem varme under låg eller alufolie.
Hæld resten af bouillonen i gryden.
Rør fløde og hvedemel sammen og hæld det i saucen.
Lad den koge 2-3 min. og smag til med salt og peber.

 
10. Befri sellerierne for bomuldsgarnet.
Anret dem i et halvdybt fad og hæld saucen over.
Server kartofler, Pilaf eller Ris, løse til.

 
Tips: Bruning af sellerierne kan udelades: de koges så blot møre på ca 20 min i lidt bouillon eller letsaltet vand.
De farserede sellerier kan ogå anbringes i et smurt ovnfast fad, pensles med smør og bage ca ½ time i ovnen ved 175 °C.
Stik i en selleri, nålen skal komme tør og varm ud.
Sellerierne kan også anbringes i det ovnfaste fad, vedhældes et par dl letsaltet vand eller bouillon og mørne tildækket ca 40 min.

 

Se alle de bedste opskrifter med Selleri

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.935 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her