Stegte nudler stammer fra Sydøstasien og det er efterhånden
blevet en populær ret herhjemme med indtoget af det asiatiske køkken. Det er en
lækker og hurtig ret der er nem at gå til, hvilket gør det perfekt som et
alternativ til den nemme aftensmad i en travl hverdag.
Vores opskrift på nudler, er en god måde at få en masse
grønsager og smagene gør at man for en stund kan drømme sig hen til de varme
lande. Skinkekødet kan sagtens erstattes med enten kylling eller oksekød, hvis du
foretrækker det og opskriften gør sig også godt uden kød til vegetarer. Giv dig
i kast med spisepindene til dette asiatisk inspirerede måltid.
Til 4 personer.
# Ingredienser
350 g æggenudler
½ dl soja
4 spsk hvidvin
2 spsk sød
chilisauce
2 spsk sesamolie
10 tsk maizenamel
500 g kogt skinke
2 stilke blegselleri
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
6-8 forårsløg
300 g champignoner
2 spsk olie
2 dl hønsebouillon
salt og peber
* Tilberedning
Kog æggenudlerne
efter anvisningen på pakken.
Bland soja, hvidvin,
chilisauce, sesamolie og maizenamel i en skål.
Skær skinken i
terninger.
Skær blegselleri og
peberfrugter i tynde skiver, forårsløg i 1 cm lange stykker og champignoner i
kvarte.
Varm wokken op, hæld
olie i og steg grønsagerne, til de begynder at mørne.
Hæld det hele op i
en skål, og kom i stedet soja-marinaden og skinketerningerne i wokken.
Lad det koge op og
tilsæt bouillon, de kogte nudler og grønsagerne.
Smag til med salt og
peber.
Rør rundt, mens
retten varmes op.
✅ Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.