Logo

Rubinsteinkage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rubinsteinkage

 
Rubinsteinkagen er klassisk konditorkunst. En kagedrøm. Af og til må man lade hånt om både økonomi og kalorier. Her får du opskrifter på en helt overdådig kage, der kan serveres som dessert eller til kaffen efter maden.
Til 8-10 personer. Tilberedningstid: ca. 1 time. Bagetid: ½ time. Bund og vandbakkelser fryseegnet uden fyld

 
# Ingredienser
Makronbund:
100 g mandler
2 æggehvider
100 g (1¼ dl) melis
¼ tsk hjortetakssalt


Fromage:
4 æggeblommer
3 æggehvider

4 spsk melis
1½ dl rom
6 blade husblas
2½ dl piskefløde


Vandbakkelser:
1 dl vand
50 g smør
60 g (1 dl) hvedemel
2 æg

 
Fyld og pynt:
85 g (1 dl) melis
50 g hakkede nødder eller mandler
2½ dl piskefløde
100 g overtrækschokolade

 
* Fremgangsmåde
1. Mal mandlerne gennem en mandelkværn og rør dem sammen med 2 æggehvider og melis i en tykbundet gryde.
Rør over svag varme, til massen er jævn og glat.


2. Rør hjortetakssaltet ud i 2 tsk vand og derefter i makronmassen.


3. Tegn en cirkel, ca. 20 cm i diameter, på et stykke bagepapir.
Smør makronmassen ud i cirklen.


4. Lad bunden bage på midterste rille i en varm ovn ved 150 °C i 15 min.
Vend bunden ud på en bagerist.
Fjern papiret, så snart man kan røre ved bunden.
Lad den afkøle.

 
5. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.

 
6. Pisk 4 æggeblommer med sukkeret til en tyk æggesnaps.
Pisk 1 dl rom i.

 
7. Smelt husblassen i det vand, der hænger ved, over vandbad.
Pisk den i æggesnapsen i en tynd stråle.

 
8. Pisk 3 æggehvider stive.
Pisk også fløden stiv.
Vend først æggehviderne i æggerommen, derefter flødeskummet.

 
9. Skyl en rund skål (med en diameter der er lidt mindre end makronbundens) med koldt vand.
Kom fromagen i og lad den stivne (se iøvrigt Mokkafromage).

 
10. Til vandbakkelsesdejen hældes vand og smør i en kasserolle.
Bring det i kog. Kom alt melet i på en gang og rør kraftigt, til dejen slipper kasserollen.

Tag den fra varmen og rør de to hele æg i, et ad gangen.
Pas på at dejen ikke bliver for flydende.

 
11. Kom dejen i en sprøjtepose eller sæt den på en bageplade med en dessertske i små toppe.


12. Bag vandbakkelserne på midterste rille i en varm ovn ved 200 °C i 30 min.
Ovndøren må ikke åbnes de første 20 min, så falder vandbakkelserne sammen.
Lad dem afkøle på bageristen.

 
13. Smelt sukkeret til nougat'en på en tør pande.
Når det er ganske let lysebrunt hældes de hakkede nødder i.
Bland det et øjeblik, hvorefter nougat'en hældes op på en smurt bageplade.
Lad den stivne, bræk den itu og knus den.

 
14. Læg makronbunden på et stort fad og dryp med ½ dl rom.
Vend forsigtigt fromagen ud midt på bunden.

Klip vandbakkelserne op og fyld dem med flødeskum.


15. Smelt chokoladen over vandbad eller på kaffemaskinens varmeplade, tilsæt evt. en lille klat smør.
Læg en klat chokolade på hver vandbakkelse.

 
16. Anret vandbakkelserne uden om fromagen på makronbunden.
Knus nougat'en og drys den over.

 
Variation:
I stedet for nougat kan kagen pyntes med friske bær.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.556 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her