Logo

Æg, fyldte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æg, fyldte 

 
Forret Frokost. Let at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
Hvidløgsostefyld:
4 hårdkogte kolde æg
50 g flødeost med hvidløg
1 lille stængel blegselleri
¼ rød peberfrugt
1 spsk hakket persille
salt og peber
*
Pil æggene, del dem på langs og tag blommerne ud.
Mos blommerne gennem en sigte og rør dem sammen med flødeosten.
Befri blegselleristænglen for blad og evt. grove strenge og skær den i smalle stykker.
Skær 4 smalle strimler af peberfrugtstykket og hak resten.
Vend blegselleri, hakket peberfrugt og persille i flødeosten og smag til med salt og peber.
Top fyldet i de halve æg og pynt med peberfrugtstrimmel.

 
Rejefyld:
4 hårdkogte kolde æg
100 g pillede nordsørejer (store)
1 spsk hakket dild
1-2 spsk mayonnaise
citronsaft
salt og hvid peber
*
Pil æggene og skær dem igennem på langs.
Tag blommerne ud og mos dem gennem en sigte.
Tag nogle rejer fra til pynt og hak de resterende groft med en kniv.
Bland hakkede rejer, mosede æggeblommer og hakket dild.
Rør denne blanding ensartet med mayonnaise smagt til med lidt citronsaft.
Smag til med salt og peber.
Top fyldet i de halve æg. Pynt med dild og rejer.

 
Sardinfyld:
4 hårdkogte kolde æg
2-3 (portugisiske) sardiner i olie
10 g smør
2 ansjosfileter eller 8 pimentfyldte oliven eller 1 spsk kapers
peber
*
Pil æggene, del dem på langs og tag blommerne ud.
Gnid blommerne gennem en sigte og gnid dem sammen med smørret.
Pil benene ud af sardinerne og mos sardinerne godt.
Mos dem sammen med æggesmørret.
Top sardinsmørret op i de halve æg og læg et stykke ansjos, en oliven eller nogle kapers øverst. Drys med peber.

 
Skinkefyld:
4 hårdkogte kolde æg
50 g kogt røget skinke
1 spsk hakket, syltet agurk
1-2 spsk cremefraiche
lidt (dijon)sennep
1 spsk hakket persille
salt og peber
*
Pil æggene, del dem på langs og tag blommerne ud.
Mos blommerne gennem en sigte.
Hak skinken fint og bland den med æggeblommer og hakket agurk.
Bind sammen med cremefraiche og smag til med sennep, salt og peber.
Vend persillen i.
Top fyldet i de halve æg og pynt med hakket agurk eller persille.

 
Torskerognsfyld:
4 hårdkogte kolde æg
100 g kogt torskerogn
4-5 spsk cremefraiche
salt og peber
lidt revet løg
lakserogn eller stenbiderrogn
*
Pil æggene, del dem på langs og tag blommerne ud.
Gnid blommerne gennem en sigte og bland dem med cremefraiche og den kogte, kolde torskerogn.
Bland evt. revet løg i og krydr med salt og peber.
Top fyldet op i de halve æg og læg 1 tsk lakserogn eller stenbiderrogn øverst.

 
Avocadofyld:
4 hårdkogte kolde æg
*
Fyld de hule halve æg med Guacamole.
Gnid de hårdkogte æggeblommer over gennem en sigte og direkte ned på, som »mimose« drys.

 
Tips: Fyldte æg kan anrettes på årstidens friske salater.
Lad fyldet bestemme, hvilket brød der spises til, men Flûtes passer til de fleste.
Fyldte æg er en god måde at få brugt rester på.
Æggeblommer og lidt mayonnaise eller cremefraiche er nok, så kan det iblandes lakserester, krabbekød, findelt rest af kylling, hakkede muslinger osv.
Eller æggene kan fyldes med diverse salater, fx Remoulade med selleri.
Se Torskerogn, kogt.


Se flere fyldte æg 

Se alle de bedste opskrifter med Æg

 
Se alle de bedste opskrifter med Hors d'oeuvres

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 11.180 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her