Logo

Salater

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salater

 
Den mest brugte form for salat er nok den grønne salat som serveres som tilbehør til middagen, men salat er meget andet end det. Salat kan serveres som en let forret, den kan gøres fyldigere ved tilsætning af kød, fisk, skaldyr, æg og/ eller pølse og serveres som en selvstændig frokostret eller middagsret gerne med brød som tilbehør.
Efter en god middag er en forfriskende ostesalat dejlig. En salat er også godt som et kaloriefattigt
mellemmåltid.
Salater er ikke fryseegnede.

 
Salatsorter
I de fleste salater anvendes en eller anden form for grøn salat og per findes adskillige at vælge imellem. Hvilken man bruger, kan være afhængig af salatsammensætningen, sæson og pris.

 
Salater 
Hovedsalat
Hovedsalat skal have sprøde og saftige lysegrønne blade, der skal danne et fast hoved. Hovedsalat, som dyrkes i mange haver om sommeren, er vel nok vor mest brugte salat. Den kan fås hele året, men den er absolut bedst om sommeren, når den dyrkes på friland, for så er hovederne faste og store. De inderste meget sprøde blade hedder hjerteblade.
Ved tilberedningen plukkes bladene enkeltvis fra hinanden og skylles grundigt. Slyng salaten tør i en salatslynge eller dup dem tørre i et viskestykke. Se mere..


Salater 
Icebergsalat

  • findes i flere varianter, bl.a. wondersalat. Den har kraftige lysegrønne og sprøde blade, der danner faste hoveder. Smagen er mild og sødlig. Icebergsalaten har faste, tunge hoveder med meget sprøde blade og de er ofte mere økonomiske i brug end hovedsalat. Ved tilberedningen skal ydre evt. grimme blade blot fjernes før salaten snittes fint. Icebergsalaten er den mest kendte salat. Den findes i en række varianter som fx krølsalat. Hovedsalat skal have sprøde og saftige lysegrønne blade, der skal danne et fast hoved. Sæson: Hele året. Importeres. Se mere..


  • Salater 
    Wondersalat
    Wondersalat har store, faste hoveder med sprøde, ret mørke blade. Wondersalat eller Wonderfulsalat er en variation af icebergsalaten og behandles på samme måde. Se mere..


    Salater 

    Romainesalat - cossalat
    Romainesalaten har aflange hoveder med meget sprøde blade.
    Skyl bladene enkeltvis og slyng dem tørre eller dup dem tørre i viskestykke. Snit salaten med en kniv og pluk eventuelt de inderste blade med fingrene.
    Romainesalat kaldes også for cossalat, Romersk salat eller bindsalat. Den har lysegrønne blade med kraftige bladribber og danner et løst hoved, der minder om kinakål. Smagen er mild og sødelig, Importeres. Se mere..


    Salater 

    Endivie - Frisée salat
     - kaldes også for kruset endivie. Den har mere eller mindre indskårne, krusede blade og danner løse hoveder med gul midte. Smagen er bitter. Endivie har meget krøllede, sprøde blade, der ikke danner hoved.
    Ved tilberedningen fjernes rod skiven og eventuelt ydre, visne blade før salaten skylles grundigt. Slyng den tør eller tør den i et viskestykke. Hold bladene samlet og snit dem med en kniv.
    Sæson: sommer: Importeres. Se mere..

     
    Salater 
    Julesalat
    Julesalat hed oprindelig endivie, men fik navnet julesalat fordi den mest blev spist omkring juletid. Julesalaten har aflange, tunge hvide hoveder (det hvide skyldes, at den tildækkes under væksten). Ved tilberedningen fjernes den lille stok og eventuelt visne blade, før salaten skylles, tørres godt og snittes.
    Julesalat er en cikoriesalat. Den udvikles i mørke og danner hvide, sprøde bladstilke med lysegrøn kant, der danner faste spidse hoveder. Der findes også en lyselilla variant. Smagen er sødlig til let bitter. Sæson: november til april. Importeres. Se mere..


    Salater 

    Bredbladet endivie

  • kalders også for escarolesalat. Den har helrandede blade med kraftig, sprød bladribbe og danner hoveder, hvor midten bør være gul. Smagen er let bitter. Importeres. Se mere..


  • Salater  
    Radicchiosalat
    Radicchiosalat eller rød salat har små, lette, nærmest bourgognefarvede hoveder. Bladene er lidt bitre, men noget af det bitre forsvinder og bladene bliver ekstra sprøde, hvis de lægges i isvand ca. 15 minutter, inden de skal bruges. Slyng salaten tør og striml den. Hvis der er rod, kan denne også bruges. Skrab eller skræl roden og riv den på råkostjernet eller skær den i tynde skiver.
    Det er en drivsalat som julesalat med kraftig røde blade og hvide bladribber, der danner et fast hoved. Importeres. Se mere..


    Salater 

    Lolla Rosa

  • kaldes også for Rosensalat. Dens blade, der skifter fra grøn til rødt mod bladkanten,
    danner en åben roset. Den har fået sit navn, fordi kanten af bladene føles silkeagtige
    som rosenblade. Smagen er sødelig. Sæson: sommer. Importeres. Se mere..


  • Salater 

    Batavia

  • har rød-grønne blade, der danner et løst hoved. Smagen er let bitter: Importeres. Se mere..


  • Salater 

    Babyspinat

  • er små, spæde blade, der blot skal vendes i en frisk salat. Den første danske babyspinat frisk fra marken vidner om, at foråret er kommet. De spæde, grønne blade er små energibomber, der giver dine salater et kick. Babyspinat er frisk og let og tilfører dine salater lidt mere kant med deres syrlige jordsmag.
  • Så snart frosten er gået af jorden, kan der sås spinat på markerne. Spinat er en dejlig hurtigt voksende afgrøde, blot 6-10 uger efter, de små frø er sået, kan de første spæde spinatblade høstes.
    De små grønne blade kan holde sig i ca. en uge på køl, hvorimod holdbarheden blot er en dag, hvis bladene opbevares ved stuetemperatur. 


    Salater 

    Egeblad
    har fået sit navn, fordi de grønne, rødbrogede blade har facon som egeblade. Bladene danner en løs roset, ikke noget egentligt hoved. Smagen er mild og sødelig. Sæson: sommer. Importeres.
    Se mere..

     
    Salater 
    Rucola

  • er ikke for tøsedrenge – det er en rigtig mandfolkesalat. Mørkegrønne fligede blade med fuldt knald på smagen – ruccola kaldes ikke uden grund også for sennepskål. Elsk den for dens skarpe, krydrede smag og brug den som smagsgiver i grønne salater. Savner du lidt krudt på din pizza, så kast en håndfuld rucola over inden servering.
  • Bland de smagfulde blade med andre salatsorter til en skøn blandet grøn salat. Eller vend friskkogt pasta med rucola, solmodne tomater, parmesan og en god olie.
    I Danmark er rucola blevet meget populær de seneste år.

     
    Salater


    Almindelig løvetand - mælkebøtte.
    De unge grønne sprøde blade er meget velegnede som salat. Smagen er sød og aromatisk. Sæson: forsommer
    Blandt løvetands mange sundhedsfremmende egenskaber kan nævnes, at den giver et godt tilskud af insulin til diabetikere, giver naturlig næring ved forstyrrelser i stofskiftet, fx gigt, tilbøjelighed til kirtelhævelser og hudsygdomme, fremme galdeafsondringen og hjælpe ved betændelse i galdegangene, hæmmet funktion af leveren og galdestensdannelse, tilføre bitterstoffer til leveren.
    Blandt løvetands virksomme stoffer er masser af mineraler, nemlig af kalium, kalk, mangan, natrium, kiselsyre, svovl, fosforsyre, aluminium, kobber og fluor. Endvidere indeholder mælkesaften et bitterstof af enzymatisk virkning, taraxacin.
    De gule blomsterblade (kun det gule) skal efter sigende give en fantastisk velsmagende snaps.

     
    Salater 
    Feldsalat

  • er ikke nogen egentlig salat, men små planter med runde, lysegrønne og tykke blade med kort stilk. De er sprøde og har en aromatisk, sødelig smag. Sæson: fremdrives det meste af året.

Se mere..

 
Salater 
Kinakål
Kinakål eller kinesisk kål har aflange, faste hoveder med meget sprøde blade. Ved tilberedningen skæres det nederste af stokken af og eventuelt visne ydre blade fjernes. Skyl kålen, lad den dryppe godt af og snit den. Se mere..

 
Kål i salatskålen
Hvidkål, rødkål og rosenkål er alle velegnet til salat. Kålen skal befries for stokken og snittes fint.
En rest salat med kinakål bevarer sprødheden med marinade over ved opbevaring i køleskab.

 
Spirer i salatskålen
Bønnespirer, lucernespirer og andre spirer er vældig gode i salat. Skyl spirerne let hvis det er nødvendigt, og lad dem dryppe godt af, inden de blandes i salaten. Det er let at dyrke bønnespirer selv. Udblød sojabønner i vand 1 døgn. Hæld vandet fra og opbevar bønnerne mørkt. Skyl dem morgen og aften, og efter ca. 1 uge er der friske, sprøde spirer.


Salater 

Groftrevne gulerødder, squash (courgette) og kålrabi, selleri, pastinak eller persillerod er godt i hverdagssalater.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 9.408 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her